Beskrivelse
Rødstensvilla med spændende planløsning og skøn have
Drømmer du om en overskuelig bolig med fjernvarme, solrig have og dejlig udestue? Her midt i Idestrup med kort afstand til indkøb, offentlig transport og godt „landsbysammenhold‟ ligger denne velholdte ejendom, som er perfekt til dem, der ønsker at have en hyggelig og nem bolig i et trygt miljø. Grunden er ugenert, med indkørsel langs huset til garage/udhus, græsplæne, fliseterrasse samt skønne buske og stauder!Fra huset er der kort til alt hvad byen har at byde på, skolen, indkøb, sportshallen m.m. og der er kort til skøn natur både i Marielyst området med badestranden, og det skønne sommerliv, men også ved Ulslev, hvor der er gåafstand til de smukke skove ved Cortselitze og den billedskønne strand.Huset er bygget i forskudte plan, således opholdsdel og soveafdeling er adskilt.Indeholder: Entre med garderobeplads, tre trin op til soveafdeling og med trappe til kælder. Elementkøkken med vinylgulv, keramisk el-komfur, emhætte, køle-/fryseskab og dør til henholdsvis entre og spisestue. Spisestue med stort glasparti mod have, der er i åben forbindelse med skøn lys opholdsstue. Fra opholdsstue er der udgang til pragtfuld godt isoleret udestue med flisegulv med gulvvarme og udgang til terrasse/have. Der er tre trin op til: To børneværelser og forældresoveværelse – alle med indbyggede skabe. Badeværelse med hvide fliser på vægge, hvid sanitet, toilet, håndvask, badekar og terrazzogulv. Kælder: Trapperum. Tre disponible rum, kan bruges til værksted, viktualierum m.v. Bryggers med bord med vask, vaskemaskine og udgang.Huset er bygget med facader i røde sten og har tagbelægning af eternit og rigtig pæne vinduer med energiglas – i kælder dog enkeltglas. Opvarmning sker med billig CO2-neutral fjernvarme fra Sydfalster Varmeværk, med radiatorer med termostater og gulvvarme i udestue. Energimærke F.Indvendigt fremstår ejendommen med parketgulve, tapetserede vægge og hvide pudsede lofter eller profillofter.Så skal det være nemt og overskueligt, er denne ejendom det helt rigtige valg!Indret plantegningen her: link til indretningstegning…