Beskrivelse
En familievenlig indretning med skønne stuer, fire gode værelser og en god kælder – det er blot få af de kvaliteter, denne murermestervilla kan tilbyde. Villaen ligger naturskønt 1 km fra Idestrups bymidte, hvor der er lokal købmand, idrætshal, privatskole til 9. klasse og børneinstitutioner. Derudover er der blot en smuttur i bil til Falsters hyggelige kystbyer Ulslev, Sildestrup, Marielyst og Bøtø. Ejendommen præsenterer sig flot med rødstensfacader, rødt tegltag og flerfagsvinduer, og den kvadratiske bygningskrop vidner om, at vi her har at gøre med et pragteksemplar på den stolte murermestertradition. Det gode førstehåndsindtryk fortsætter indenfor, hvor du mødes af massive plankegulve, hvide lofter og lyse vægge. ~Boligen byder på 156 indbydende og indretningsvenlige kvadratmeter, som er fordelt på stueplan og første sal, og hertil kommer en god kælder på 80 m2. Der er altså god plads til både samvær, privatliv og hobbyer i huset, som også har vinkælder med plads til mange flasker.Stueplan er indrettet med tre dejlige stuer, hvoraf den ene har en brændeovn. Herudover er der et flot køkken i tidløst, charmerende design samt et gæstetoilet med bruseniche. Fra entréen fører en flot halvsvingstrappe dig op på førstesalen, som byder på fire rummelige soveværelser, hvoraf den ene har altan. Underetagen rummer foruden vinrummet et kæmpestort, flot badeværelse, tre disponible rum og et bryggers.Bag huset, med adgang fra den ene stue, er der en dejligt stor have med hævet træterrasse og en hyggelig fliseterrasse med eftermiddags- og aftensol. Haven er primært anlagt med græs, så den er nem at holde. Kort sagt får du her en charmerende murermestervilla med en god indretning, en skøn have og en supergod beliggenhed. Velkommen til Kirkevej 69….