Beskrivelse
HYGGELIG VILLA MED FLOT UDSIGT TIL VANDET
Imellem landsbyen Græsvænge og Ommel ligger denne dejlige ejendom med flot udsigt til vandet ved Kleven
Beliggenheden giver det bedste af alle verdener, havudsigt, åbne marker, kirke og nær den hyggelige landsby Ommel.
Ligeledes snor en af Ærøs populære cykel- og vandrestier sig gennem dette naturskønne område.
Huset er beliggende på stor grund og har en velholdt nem have, samt stor terrasse, hvor man kan sidde og nyde den smukke udsigt over mark og hav.~
En hyggelig og veludnyttet ejendom – hvor der er mulighed for også at udnytte 1. sal – hvor udsigten er endnu flottere.~
Er anvendelig både til fritidshus og som helårshus.
ET BESØG VÆRD.
Fra haven er der indgang til entréen. Herfra breder huset sig ud med adgang til et stort soveværelse, et badeværelse med bruser, et rummeligt køkken med spiseplads og viktualierum, et dejligt lyst børneværelse – samt en stor stue med fantastisk lysindfald og udsigt over vandet.
Fra stuen er der også udgang til en skøn terrasse, hvor man kan sidde og nyde den smukke udsigt -og den omkringliggende natur.
Via stuen er der endvidere indgang til et mindre værelse/disponibelt rum, hvorfra der er adgang til en loftlem, der fører op til 1. salen.
Denne er endnu ikke udnyttet, men giver mulighed for at indrette yderligere værelser.~
En flot og præsentabel ejendom, der er lige til at flytte ind i.
Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk
Ejendommes primære varmekilde er elvarme og 2 varmepumper fra 2019 og 2022 .
OM OMMEL:
Ommel er en landsby med næsten 300 indbyggere ca. tre kilometer nordvest for Marstal.
Ommel har mange hyggelige smalle gader med gamle, pittoreske huse. Byen fremtræder med sin sluttede bebyggelse og krogede gader som en kompakt landsby. Det kan næsten ikke blive mere autentisk end her.
Det tidligere missionshus er nu beboerhus og huser en aktiv beboerforening, der bl.a. sørger for fællesspisning og en række aktiviteter i løbet af året, såsom julemarked og fastelavn.
Der sportsplads, samt nogle få erhvervs-virksomheder.
Byen ligger på en halvø med havnene Kleven og Strandbyen, hvorfra der tidligere blev drevet søfart og fiskeri. I dag benyttes havnene især af lokale og lystfartøjer og der arrangeres årligt træf for smakkejoller. Med de to aktive og meget forskellige små havne, med både vandre- og cykelsti til naturskønne områder såvel som nærmeste byer, med et gadenet, der i første omgang kan forvirre, men på den lange bane er med til at understrege landsbystemningen, med den korte afstand og skolebus til den største by på Ærø, Marstal – så kan det ikke undre, at Ommel oplever en sand opblomstring i disse dage, bl.a. med mange nye tilflyttede børnefamilier.
OM ÆRØ
Ærø kaldes ikke for ingenting Perlen i Øhavet.
Med enestående gode færgeforbindelser til fastlandet, velfungerende og forskelligartede små byer i hver sin ende af øen og med en perlerække af blomstrende landsbyer, så åbner Ærø op for drømmemuligheder for alle, der ønsker at leve livet på en helt anden måde, end den gængse. Og for mange viser det sig, at det ikke er tomme løfter: At drømmen virkelig er på en ø….