Beskrivelse
Charmerende sommerhus med den skønneste udsigt til As Vigs badestrand
Åbent hus med tilmeldingskrav 26/7 – klik på billede –
Beliggende på strækningen mellem Horsens og Juelsminde ligger dette idylliske sommerhus, hvor roen og naturen møder dig ved ankomst.
Omgivelserne, udsigten til vandet og husets indretning leder straks tankerne hen på ferie og afslapning. Sommerhuset er velholdt og lige til at rykke ind i, så det eneste du skal gøre er at pakke tasken og nyde dine feriedage.
Dette utrolig hyggelige sommerhus indeholder 2 rigtig fine værelser, stort badeværelse med brus og vaskefaciliteter samt lækkert køkken/alrum og hyggelig stue. Fra køkken/alrummet er der udgang til to skønne overdækkede arealer, der i dag fungerer som integerede udestuer. Herfra kan du fra den ene virkelig nyde udsigten til vandet og modsat slappe af med kig til haven.
Kirkholm Strandby er en hyggelig koloni, som er beliggende naturskønt og med adgang til en af Juelsmindehalvøens bedste badestrande.
Ad kyststrækningen mellem Snaptun og Juelsminde, har du mulighed for ad gå af hjertestien og nyde sol og bølgeskvulp. Juelsminde havneby er et oplagt besøg på jeres ferie, hvor både lokale butikker, is, restaurantbesøg og en tur på Naturlegeparken varmt kan anbefales. Du kan også tage på dagstur med færgen til Hjarnø eller Endelave, hvor du kan prøve kræfter med at gå Kaninoen og nyde den smukke natur – måske du er heldig at se lidt vilde kaniner.
Med strand, skøn natur og masser af aktiviteter, har du her de bedste forudsætninger for skabe gode ferieminder de næste mange år.
*****Hvad kan jeg tjene ved udlejning af sommerhuset?*****
Hvis I ønsker at udleje sommerhuset eller få et indblik i hvad sommerhuset kan indbringe ved udlejning så har EDC-Ejendomscentret et udlejningsbudget, som er udarbejdet af det lokale feriehusudlejningsbureau Feriepartner Odder-Juelsminde.
Tøv heller ikke med at kontakte Feriepartner Odder-Juelsminde direkte for en uforpligtende snak på tlf.: 87 80 26 00….