Beskrivelse
Mulighedsrig villa i centrum af Nørre Asmindrup
Drømmer I om en villa med både værksted og garage, og har I mod på lidt modernisering? Så er Kirsebærbakken 1 i Nørre Asmindrup et oplagt valg. Denne rummelige villa på 138 m² er centralt beliggende og oprindeligt bygget af en lokal tømrermester med fokus på kvalitetsmaterialer. Huset står stort set som dengang, det blev opført, men med nye energiruder og et næsten ubrugt, moderne køkken er huset lige til at flytte ind i. Villaen opvarmes med et effektivt luft-til-vand-system, der sikrer et energimærke C.
Indenfor mødes I af en rummelig entré, som fører videre til en praktisk fordelingsgang. Herfra er der adgang til to af husets tre store soveværelser samt et gedigent badeværelse i fin stand. Det lyse og rummelige køkken har plads til spiseplads og direkte adgang til terrassen, hvor I kan nyde haven og de skønne omgivelser. Det tredje soveværelse ligger også i denne afdeling af huset.
Stuen er boligens hjerte, med store vinduer, flot gulv og masser af plads til både sofagruppe og spisestue. Fra stuen er der ligeledes udgang til terrassen, som med lidt vedligehold kan blive en fantastisk oase med solrige hyggekroge.
Haven er klar til næste ejers visioner, hvad enten I drømmer om en køkkenhave, orangeri, fodboldbane eller vildmarksbad. Mulighederne er mange, og pladsen er rigelig.
Som prikken over iet har ejendommen to værksteder, hvoraf det ene nemt kan omdannes til en garage. Her er der masser af plads til hobbyprojekter eller måske et liberalt erhverv med behov for opmagasinering.
Nørre Asmindrup er en super hyggelig landsby med godt sammenhold. Her er flere gode naturområder, offentlig transport til Nykøbing og Holbæk, der er en slagter der genåbner til Påsken 2025, der en splinter ny Rema1000 på vej osv. Med andre ord er det en by i udvikling.
Lyder det som noget for jer, så giv os et kald på 59 31 80 13 for en fremvisning….