Beskrivelse
Velholdt og moderniseret villa
Velholdt og moderniseret villa beliggende på rolig villavej i Vemb by. Her nær indkøb, skole, idrætsfaciliteter, togstation m.v. Bag huset er en overdækket terrasse ud til haven, hvor man kan sidde i læ og ganske ugeneret – i haven er et shelter samt bålplads som indbyder til overnatning i det fri.
Villaen er opført i røde sten, træ/alu vinduer løbende udskiftet i 2016 og med bølgeeternittag. Tilbygning indrettet til bolig i 2016 og med cementtegl.
Boligen er indrettet med entre/bryggers, her med praktiske klinker med gulvvarme samt lyst inventar og plads til vaskemaskine samt tørretumbler – her er udgang til overdækket terrasse og adgang til haven. En fordelingsgang til 3 gode værelser, hvoraf det ene værelse er med indbygget skabe samt med udgang til haven – lyst køkken/alrum i åben forbindelse med stuen – HTH-køkken fra 2016, flytbar køkkenø – der er troldtekt loft med indbyggede spots – badeværelse med klinker og gulvvarme samt bruseniche – trappe op til 1. sal – 1. salen har loft til kip med synlige bjælker – en repos med adgang til lyst toilet – rummeligt værelse med skabsplads.
Huset fremstår lyst og indbydende. Dertil er en dejlig lukket have med overdækket terrasse….