Beskrivelse
UNIK RENOVERET LEJLIGHED MED IMPONERENDE LOFTSHØJDE OG STOR SOLRIG TERASSE
Er du på udkig efter en helt unik lejlighed, der er gennem renoveret med de flotteste gulve og en imponerende loftshøjde? Så skal du kigge med her! OMRÅDET: Du kommer til at bo midt i Aalborg, med gåafstand til alle byens faciliteter. Søger man grønne områder, har man Karolinelund med de berømte byhaver som nabo og Havnepromenaden inden for kort afstand, og søger man kulturelle oplevelser, har man Musikkens Hus, Platform 4 og Nordkraft blot nogle minutter væk. Nordkraft, som bl.a. indeholder ugentlige markeder, fitness center, café og biograf, samt utallige koncerter året rundt. Til hjemmet findes der også en hyggelig baggård. HJEMMET: Velkommen indenfor i denne fantastiske 3-værelses lejlighed midt i Aalborg centrum. Gennem hele lejligheden er der en imponerende loftshøjde, og lejligheden fremstår utrolig flot moderniseret i herskabelig stil med stuk, indbygget spots, glatte hvide vægge og utroligt flotte massive sildebensparketgulve i egetræ. Inden man træder ind i lejligheden mødes man af den store solrige terrasse med plads til både spise arrangement og grill arrangement med udkig til den hyggelige baghave. Fra indgangen til lejligheden mødes man af et flot åbent køkken/alrum og allerede her mærker man charmen og stilen lejligheden byder på. Hjemmets køkken fremstår i et flot tidsløst design, med hvide skabselementer og bordplade, med integreret opvaskemaskine og køle-fryseskab. I forbindelsen med køkkenet kommer hjemmets dejlige stue med masser af indretningsmuligheder og godt med plads til både spise- og sofaarrangement. Fra fordelingsgangen kommer hjemmets dejlige badeværelse og to gode soveværelser. Det veldisponerede badeværelse fremstår lyst og indbydende med moderne flotte klinker, stor bruseniche og vaskesøjle. Hjemmet byder yderligere på to rigtig gode værelser som begge vender ud mod baggården og er derfor minimalt generet af støj, heraf det ene værelse med en veludnyttet hems til hyggekrog, legerum eller opbevaring. OM HJEMMET KAN VI FREMHÆVE: – Unik central lejlighed med imponerende loftshøjde – Gennem renoveret med flot sildebensparketgulve – Dejlig åben forbindelse mellem køkken og stue – Stor solrig terrasse mod syd og udsigt til den flotte baghave – Fantastisk beliggenhed i Aalborg centrum – Tæt på kulturelle oplevelser og Havnefronten En helt unik lejlighed med god plads centralt beliggende i Aalborg centrum. Vi glæder os til at fremvise dette skønne hjem. Ring til os på tlf. 72170004.; …