Beskrivelse
Eksklusiv liebhaverbolig med udsigt til Vennebjerg Kirke
Luksuriøsitet, elegance og kvalitet er nøgleordene for denne flotte og velholdte liebhavervilla, beliggende i smukke omgivelser i det kuperede område ved Vennebjerg Kirke ved Lønstrup. På Klangshøjvej 26 ligger denne skønne villa og pryder i landskabet med flotte og velholdte udearealer, en imponerende bolig med indbygget garage samt en stor, fritliggende dobbelt garage på 80 kvm. Ejendommen er opført i 2005 med et boligareal på hele 233 kvm. med eksklusive detaljer som en fin vinkælder, balkoner mod vest og syd og materialevalg udover det sædvanlige.Gennem bakker og dale bliver I ledt ind til matriklen, og via indkørsel ankommer I til gårdspladsen ved boligen, hvor bilen kan parkeres i den integrerede garage, hvor I kan træde tørskoet ind i boligen. Desuden kan flere biler parkeres i den store fritliggende dobbeltgarage, som også kan indrettes til værksted eller gildesal.Boligens hjerterum og familiens samlingspunkt er det store, lyse alrum med loft til kip med trappe til stue på 1. sal. Herfra er der udsyn til alrum og dermed en god sammenhæng i det imponerende rum. Fra alrum er der via terrassedør adgang til en skøn syd-vestvendt terrasse med flotte bede. Alrummet er i åben forbindelse til et stilrent og indbydende køkken med en smuk sort granitbordplade, som udstråler luksuriøsitet. Samme materiale går igen på bordplade og gulve i boligens bryggers og badeværelse i stueplan. Dette plan byder også på tre rummelige værelser, hvoraf det ene er med walk-in.1. sal er indrettet med en stor, lys stue, hvor et stort vindue mod syd-vest lader lyset strømme ind, og hvorfra der er adgang til en delvist overdækket balkon. Der er også adgang til en vestvendt balkon, hvor aftenskaffen kan nydes til aftensolens stråler. Her findes endnu et værelse og et stort badeværelse med bruseniche.Hele herligheden er beliggende på en stor 4.573 kvm. grund med smuk udsigt til det kuperede område og til Vennebjerg Kirke.Beliggenheden er yderst attraktiv. Lønstrup by ligger i en afstand af blot 2 km. og den badevenlige sandstrand med rolige laguner indbyder til en frisk dukkert i Vesterhavet. Den idylliske by byder på hyggelige caféer, gode restauranter og et væld af lokale forretninger, hvor bl.a. kunsthåndværkere udstiller og sælger deres værker.Der er ingen bopælspligt så kan anvendes både som helårsbolig og fritidsbolig….