Beskrivelse
Hyggelig, charmerende villa i Hvornum
Åbent hus med tilmeldingskrav 3/8 – klik på billede –
Drømmer du om at flytte? på landet i et naturskønt område, så er Klejtrupvej 61 helt perfekt for dig. Her får du alt det gode ved at være lidt uden for byen. Du får ro, dejlig natur og masser af bolig for pengene.
?
I Hvornum ligger denne skønne villa opført med pudset mur, rødt tegltag og indvendig flot løbende renoveret med respekt for husets atmosfære. Der er 150 kvm. bolig fordelt på stueetage og 1. sal. Indretningen er praktisk og uden en masse spildplads.
Man træder i stueplan indenfor i en kombineret entré/bryggers. Fra entreen er der et par trin ned til vinkelbygningen, hvor husets badeværelse er og et værelse. Det rummelig køkkenalrum er af nyere årgang og er indrettet med hvide køkkenelementer, træbordplade, god skabs- og bordplads og desuden hvidt loft og plads til spisebord. Herfra er der udgang til en hyggelig terrasse, der vender mod haven og de åbne vidder. Køkkenet er åbent mod stuen, hvor der er god plads til både spise- og opholdsafdeling. Der er også brændeovn og en flot trappe til 1. sal.
På 1. sal træder man direkte op i et stort repos, der giver adgang til soveværelse og endnu et værelse.
Interiørstylingen og materialevalget passer perfekt ind overalt og er med til at skabe en hyggelig og moderne bolig.
Boligen ligger forrest på grunden med en grusbelagt indkørsel, hvor der er plads til flere biler. Dette gør baghaven rummelig med plads til leg og spil og generelt godt lukket, så man kan sidde og opholde sig ugenert.
Ejendommen ligger i Hvornum med få km. til Klejtrup, der bl.a. har indkøbs- skole- og idrætsmuligheder. Kun 5 min. til motorvej E45 Hobro Vest og hovedvejen til både Hobro og Viborg. Herudover ligger byen i et særdeles skønt naturområde, hvor ikke mindst Klejtrup Sø og Lindum skov er et stort aktiv for alle, der elsker at bruge og færdes i naturen….