Beskrivelse
Med ånd og sjæl…
Michael Ancher så det, og Odsherredmalerne så det samme. Og tænk, farverne i vandet og lyset er her endnu. Med ånd og sjæl har nogle beliggenheder og sommerhuse trukket så meget karakter med sig fra første halvdel af det forrige århundrede, at man forstår, hvad Michael Ancher så deroppe på Skagen. Det var den rå og utæmmede natur, han så farverne i vandet og de sarte nuancer i lyset, han malede kvinderne på stranden og fiskerne i stuerne, og han viste os deres livtag med den barske natur med virkelighedstro skildringer af landskabet og den lokale befolkning. Tusind tak. Odsherredmalerne så det samme. Bare på Sjælland. Og tænk, farverne i vandet og lyset er her endnu.Vilde, høje græsserSommerhuset på Klint Strandvej 19 har havudsigten, naturen, stemningen, lyset og humøret fra Krøyer og Anchers malerier. Det er et af de sommerhuse, man gerne sætter sig ned og venter på i årtier. Det er bygget i 1934, og med den klassiske, invasive og nøjsomme hybenstrandbusk som værn mod luftens salt og vand ligger det i 1. række ud til vandet i Nyrup Bugt. Det er et sommerhushyggeligt sommerhus på 83 m2. Her er vilde, høje græsser i haven, smukt placeret læsebænke og en havudsigt så bred, at man bliver nødt til at dreje hovedet, så øjnene kan se hvor bred. Strandene her i Nyrup Bugt er med på podiet over de bedste strande på Sjælland, og en af dem ligger nede i bunden af haven. Grunden er på 2.101 m2, ikke meget havearbejde her. Maritim, vild og smukDet stråtækte strandhus ligger på kanten af Nykøbing Sjælland. Naturen er maritim, vild og smuk heroppe. Her er skove, lyng og dyreliv. Rørvig er en tur på 10-15 minutter, herfra er der genvejsfærge til Hundested, og så har byen en smuk, gammel bykerne med charmerende fisker- og skipperhuse. Med 6.000 indbyggere, specialbutikker, supermarkeder, caféer og restauranter er Nykøbing Sjælland Odsherreds købstad. Med salt og vand i luften, og med duften af lyng og træer kan man fra huset nå alt på en cykel. Bare en time fra København….