Klintebjergvej 147, 5450 Otterup

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Rummelig og indflytningsklar villa i den hyggelige havneby Klintebjerg

Åbent hus med tilmeldingskrav 19/6 – klik på billede – Hvis I kender lidt til den lille, hyggelige havneby Klintebjerg ved Odense Fjord, ved I også, at I godt kan begynde at glæde jer. I hvert fald når vi kan tilbyde en villa, som er mindst lige så fin som sine omgivelser. Den klassiske landsbyvilla er med tiden udvidet og moderniseret, så det charmerende udgangspunkt uproblematisk imødekommer de moderne standarder, og da huset rummer hele fem værelser og to badeværelser, er indretningen meget velegnet til børnefamilien.Klintebjerg er et lille, men stærkt lokalsamfund, hvor vandet tiltrækker folk fra nær og fjern. Godt nok kræver grusstien på Fjordsporet et par skridsikre cykeldæk, hvis ruten skal tilbagelægges på daglig basis, men den smukke tur tager faktisk kun en 22 minutter ind til havnen i Odense. I praktisk regi ligger landsbyen rundt regnet fem kilometer fra Otterup, og cirka halvvejs finder I nærmeste børnehave og Sletten Skole Afdeling Skovløkken.Landsbyvillaen kan føre sine rødder tilbage til 1898, men selvom de ydre rammer stadig præsenterer sig med en vis historisk charme, er der ikke tvivl om, at ejendommen fremstår både velholdt og veloplagt. Indenfor venter 179 m2 (jf. BBR) fordelt over halvandet plan, og I skal ikke løfte en eneste finger, inden I kan flytte ind – med mindre I har egne ønsker og præferencer, men det er en anden sag. Opdateringerne har endda inkluderet en luft-til-vand-varmepumpe, så fremtidige uforudsete udsving i energimarkedet ikke er noget, der vedrører jer synderligt.Lysindfaldet har sat sit fingeraftryk på indretningen, og det fremhæves af de hvidmalede vægge og lofter samt af de gennemgående lyse materialer. På førstesalen finder I boligens store forældreafdeling med eget badeværelse tilknyttet, mens etagen afrundes af yderligere to af de i alt fem værelser. Ved villaens rummelige og pæne entre finder I et godt vaskerum med forbindelse til boligens andet badeværelse, mens de gode opholdsrum byder på netop den indretning, som de fleste ønsker sig i dag: et stort køkken-alrum med åben forbindelse til en skøn stue.Den rektangulære have strækker sig syd for ejendommen, og ved husfacaden er pladsen udnyttet til et omfangsrigt terrassemiljø i nydelige herregårdssten. Haven indrammes af tæt beplantning, mens et par høje, smukke træer kaster behagelig skygge over græsplænen.Resten bør I opleve ved en fremvisning – kontakt os med det samme.Klik her – følg EDC Søndersø på Facebook og få indblik i det nordfynske boligmarked, konkurrencer og meget mere!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Klintebjergvej 147 , 5450 Otterup1.675.000 kr.9.688 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.073 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 179 ㎡Grund: 954 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1898