Beskrivelse
HYGGELIGT, CHARMERENDE FRITIDSHUS I ANDEN RÆKKE TIL VANDET
To minutters gang fra den børnevenlige strand ved Roneklint står dette charmerende sommerhus klar til nye ejere. Huset fremstår pænt og velholdt og fordeler sig over et åbent opholdsmiljø med køkken og stue ud i ét samt et badeværelse og et værelse, som kan opdeles, hvis I ønsker det. Dertil kommer en stor, solrig træterrasse og en dejlig have. Velkommen til.I bliver en del af et trygt sommerhusområde med godt fællesskab, hvor børnene kan færdes frit. Det tager kun to minutter at gå til stranden, og skoven mod syd giver mulighed for flotte gåture langs kysten, hvorfra I ofte kan se sæler, mens der om efteråret er mulighed for at plukke brombær i skoven. Det er et eldorado for naturelskere, og samtidig har I kun omkring ti minutters bilkørsel til hyggelige Præstø med masser af liv.Tilbage på matriklen har I en 1.015 kvadratmeter stor grund, hvorpå den nemme have udfolder sig. Der er primært græsplæne og høje træer, og I kan stå og høre bølgerne på vandet, hvilket understreger den fantastiske stemning. På terrassen modtager I sol fra sydvest, så I kan placere havesættet og grillen og nyde dagene her.Ejendommen fra 1969 præsenterer sig i ægte sommerhusstil med mørkeblå træfacade, sort tag og hvide vinduesrammer. Alle døre og vinduer er desuden skiftet i 2020, mens en varmepumpe er installeret i 2019. Indenfor er opholdsmiljøet dejligt lyst takket være de store vinduespartier, som også giver udsyn til haven. Køkkenet er enkelt med hvide skabselementer, og videre kan I indrette et spisebord og en sofa. På badeværelset er der brus, og endelig har I soveværelset, som kan deles i to.Book en fremvisning, og kom og oplev det selv….