Beskrivelse
Flexbolig med havkig i hyggelig havneby
Vi har nu fornøjelsen af at udbyde denne helårs-/fritidsbolig i hyggelige Bagenkop. Boligen udmærker sig ved havkig fra 1. sal, central beliggenhed og gode kvadratmeter.
Hvad enten du overvejer flexbolig eller ny helårsbolig, er Klintevej 18 et godt bud på en murermestervilla med en stor ugeneret have og 3 regulære værelser.
Med beliggenheden på Klintevej er du kun en kort og hyggelig gåtur fra det hyggelige maritime miljø med Syddanmarks største fiskerihavn samt en lystbådehavn hvor der er restaurant, bageriudsalg og iskiosk. Du kan nyde havnens aktiviteter, lave krabbefiskeri med børnene eller gå en tur på stranden, der med blåt flag, markerer sig som én af Langelands bedste badestrande.
Sydspidsen af Langeland byder i øvrigt på et rigt og varieret fugle- og dyreliv samt en vildhestebestand.
Dagligvareindkøbene kan klares i den lokale Dagli´Brugs.
Boligens planløsning: Boligen består af entré, der giver adgang til et værelse, depotrum og trappeopgang. Herfra er der adgang til badeværelse og køkken med forbindelse til husets store stue. I stuen er der plads til både spisestue og sofaafdeling.
På 1. sal er der repos og 2 regulære værelser med god lofthøjde og et fint havkig.
I kælderen er der viktualierum.
Den sydvest-vendte have er anlagt med frugttræer, stauder og en stor græsplæne, den er ugenert og nem at holde. Her er plads til grillhygge på terrassen og masser af leg på græsplænen. Der er en lukket garage, som også giver plads til opbevaring.
Lyder dette interessant, så ring til os på 5047 7937 og få en snak og en uforpligtende fremvisning af boligen….