Beskrivelse
Charmerende villa med flot udsigt over markerne
Kom med til skønne Østmøn, nærmere bestemt Magleby, hvor denne herlighed venter på jer. I får her en fin og indflytningsklar villa i to plan med mange gode kvadratmeter at boltre sig på.
Når I ankommer til Klintevej 485, bliver I mødt af en villa med hvid filset facade, rødt tegltag og hvide vinduer. Desuden en dejlig kvist mod syd. Her er en forhave med blomsterbede og træer samt en smedejernsport til den flisebelagte indkørsel. Her er god plads til parkering.
Grunden er 789 m². Her er masser af rum til et hyggeligt udeliv i den nemme og overkommelig have med græsplæne og flere udemiljøer, som indbyder til sommerhygge med familie og venner. Den dejlige, overdækkede terrasse giver direkte adgang til en god udbygning med et ekstra værelse og toilet samt fyrrum, værksted og multi-/hobbyrum. Her er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvad man kan indrette sig med.
Desuden er her en skøn tagterrasse med enestående udsigt over de omkringliggende og åbne marker.
Huset rummer 120 m² bolig og byder på et nydeligt køkken med god skabsplads og fin plads til et mindre spisearrangement. Fra køkkenet får I adgang til husets hjerterum; den store opholdsstue som har gode møbleringsmuligheder.
På 1. salen er der en repos med fordeling til et pænt badeværelse og tre gode værelser, som alle er indretningsvenlige.
Der er gennemgående klinkegulv i hele stueetagen. Ejendommen opvarmes via oliefyr. Her er mulighed for flexbolig.
Magleby er en lille landsby med en smuk kirke, et charmerende keramikværksted, et B&B og et hostel. I er forholdsvis tæt på Dagli’Brugsen i Borre og på offentlig transport, foruden at I er i cykelafstand til både Møns Klint og Klintholm Havn med sine dejlige strande, hyggelige havnemiljø og gode spisesteder.
Skal du være den næste ejer af Klintevej 485?
Så kontakt EDC Møn på 5581 5121 og book en fremvisning allerede i dag!…