Beskrivelse
Velholdt villa i gåafstand til Klintholm Havn
Velkommen til dette velholdte etplans parcelhus, ideelt beliggende tæt ved havnen i Klintholm!
Huset er opført i klassiske gule mursten med et solidt sort eternittag og hvide vinduer, der sammen skaber et tidløst og velholdt udtryk. Her får du en funktionel bolig med en god og rummelig planløsning.
Indenfor mødes du af en praktisk fordelingsgang, der leder dig videre til husets badeværelse og 2 værelser samt et soveværelse. Derudover er der et ekstra gennemgangsværelse, der er perfekt som kontor, hobbyrum eller måske et lækkert walk-in closet. Det store, lyse køkken-alrum er husets hjerte, hvor aftensmaden kan tilberedes, mens du har frit udsyn til børnene, der leger i den trygge, lukkede baghave. Stuen er lys og hyggelig med brændeovn, desuden er der herfra adgang til både udestuen og forhaven.~
Fra køkken-alrummet træder du ud på en dejlig sydøstvendt terrasse, hvor du kan nyde morgenkaffen i solen. Haven er nem at holde og ligger godt for solen, så der er rig mulighed for både afslapning og leg. Den rummelige garage er ideel for hobbyhåndværkeren og den store indkørsel sikrer plads til flere biler.
Alt i alt et funktionelt og velbeliggende hus, hvor der er plads til både familieliv, hobbyer og afslapning tæt på naturen og Klintholms hyggelige havnemiljø.
Klintholm Havn ligger på noget af det østligste Møn, hvor du har noget af Danmarks smukkeste natur i “baghaven”. Klinteskoven, Mønsk Klint og Liselund Slotspark ligger få minutters kørsel fra boligens hoveddør.
Hvad enten du er på udkig efter et velopført helårshus eller en flexbolig, kunne denne ejendom måske være interessant.
RealMæglerne Ryberg & Thorsbro fremviser alle ugens dage – kontakt os på telefon 72170772 for en aftale….