Beskrivelse
Fristed med flot udsigt
Pænt fritidshus med udsigt til Helnæs Bugt – nær Millinge Klint og børnevenlig strandDer er rig mulighed for at få ladet batterierne op, hvis dette fritidshus på Klintholmvej 11 bliver jeres. Huset ligger nemlig fredeligt med et smukt, åbent landskab omkring, og samtidig er der under ti minutters gang til Millinge Klint og Helnæs Bugt med en dejlig, børnevenlig badestrand. Der er også kun seks kilometer til Faaborg, så I kan nemt tage hertil på et spontant weekendvisit.Millinge Klint er perfekt til jer, der holder af udeliv og wellness. Her finder I nemlig syv forskellige shelters foruden sauna, toilet og bad samt et lyst og anderledes bålhus med egen badebro. Shelterpladsen er placeret på toppen af klinten med en fin udsigt over Helnæsbugten, og vandet ved badebroen er lavt og børnevenligt.~Det dejlige nærmiljø er faktisk kun et krydderi, for hjemme på matriklen har I også rammerne, der kan få pulsen ned og feriehumøret op. Fra både huset og den nemt holdte grund er der eksempelvis en fin udsigt til vandet, og samtidig er der god plads til leg på plænen og afslapning på de to terrasser, der er vendt mod henholdsvis øst og vest.Selve huset er muret, og indvendigt fremstår det lyst og indbydende med to værelser, et toilet med brus og et stuemiljø i åben forbindelse med køkkenet. De sidstnævnte rum har i øvrigt udgang til de to terrasser, der får sol morgen og aften.~På grunden er der også et rigtig fint værksted og et redskabsskur. Ring og hør nærmere allerede i dag!…