Klippen 3, 5672 Broby

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Ønsker du at udleve drømmen om “det gode liv på landet”, får du næppe et bedre afsæt end denne idylliske landejendom i det smukke landskab 20 km fra Odense. Her er der masser af muligheder for at holde høns, dyrke grøntsager eller drive erhverv fra hjemmeadressen, og da stuehuset trænger til renovering, kan du få det præcis, som du vil have det. Ejendommen præsenterer sig idyllisk med pudsede facader, hvide sprossevinduer og glaseret tegltag på stuehuset – det hele sat smukt i scene af den grønne frodighed i omgivelserne. Grunden er omkranset af smukke høje træer og marker, og du får din helt egen skov med en lille udgravet sø.Indvendigt trænger huset til en kærlig hånd til for at leve op til nutidige standarder. De 157 m2 er fordelt på i halvandet plan, og med fire gode værelser og hyggelige opholdsrum er her god plads til, at hele familien kan trives – sammen og hver for sig. Der er rig mulighed for at åbne stueplan mere op for at skabe en moderne planløsning med masser af lys og luft. Til ejendommen hører også en hundegård og en ældre staldbygning med flere garager, voliere til fugle og flere disponible rum med et væld af muligheder.Hele herligheden ligger utroligt smukt og fredfyldt som andensidste hus på den lukkede vej Klippen. Her er du omgivet af åbne marker og får rig mulighed for at nyde den fynske natur og områdets dyreliv i fulde drag. Det betyder dog ikke, at du er isoleret fra omverdenen. Der er kort køreafstand eller et kvarters cykelafstand til Nørre Broby, hvor der er supermarked, og Sønder Broby, hvor der er skole og sportshal. Det tager desuden blot 20 minutter at køre til Odense, og du kan være på Sjælland eller i Jylland på under en time.Med til ejendommen hører i udgangspunktet en grund på 1,5 hektar – men har du et ønske om mere plads, kan den tilstødende mark mod syd tilkøbes. Landidyl når det er allerbedst: på gensyn på Klippen 3….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Klippen 3 , 5672 Broby1.595.000 kr.10.324 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.408 kr/mdrLandejendomEnergimærke: GStørrelse: 157 ㎡Grund: 20000 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1925