Beskrivelse
Dejligt beliggende ferielejlighed midt i Løkken centrum, lige op til Løkken Torv, og kun 200 meter fra den brede sandstrand. Ferieboligen er på 42 m² og er bygget i 2006. Lejligheden er indrettet med et lyst og rummeligt værelse med en opslåelig seng. Stuen er i åben forbindelse med køkkenet, og hele rummet er rigtig lækkert, lyst og rummeligt. I midten af lejligheden er der et utrolig lækkert badeværelse med separat bruseniche. Ingen tvivl om, at der er tænkt over hver en detalje. Der er parkering lige udenfor døren. Ring til os på tlf. 72 119 114 og book en fremvisning.Lejligheden opvarmes med fjernvarme. Området: Løkken er en populær ferieby i det Nordvestlige Jylland. I Løkkens gamle bydel ligger de charmerende fiskerhuse ned til havnen og de gamle pakhuse fra byens skudehandel. Derudover er der også et utal af butikker, cafeer og restauranter, som man kan besøge, samt et livligt natteliv. Naturen omkring Løkken er meget varieret. Her er brede sandstrande ved Vesterhavet, frodige enge, samt store skovområder bag byen. Løkken byder på en af Nordeuropas bedste badestrande. Den brede, hvide, 10 km lange sandstrand er kendetegnet ved de hvide badehuse langs de høje, afskærmende klitter med marehalm. Biler er tilladt på stranden. Stranden er velegnet til både badning og windsurfing. Her bliver fiskekutterene trukket op på land, og så kan man købe friskfanget fisk. Byen byder på et væld af aktivitetsmuligheder. Her finder man Løkken golfklub, med både en 18-hullers og 9-hullers, Put & Take fiskeparker og tennisbaner. I Løkken finder man også Action House, hvor der både er bowlingbaner, lasergame, paintball, gokarts, spillehal, restaurant og diskotek. I Løkken kan man besøge flere gallerier og kunstbutikker. Man kan også opleve det arbejdende bolsjekogeri eller lyststøberi midt i byen og kystfiskerimuseet. Løkken har et livligt kulturliv for alle aldre. Bl.a. arrangeres der koncerter, kræmmermarked, antikmesse, strandaerobic, sandkonkurrencer samt guidede by- og klitvandringer i sommerperioden….