Beskrivelse
NEM OG RUMMELIG 1-PLANS VILLA MED GODE STORE VÆRELSER, ROLIG BELIGGENHED PÅ LUKKET VILLAVEJ, ~MURET GARAGE PÅ 32 M2
Nem og tilgængelig 1-plans villa, beliggende i en hyggelig landsby på en lukket villavej, hvor børnene frit kan lege. Der er let adgang til hovedvejen mellem Kalundborg og Slagelse, afstanden til Kalundborgs store arbejdspladser er ca. 12 km. Velindrettet med følgende fordeling: Entre/fordeling, gæstetoilet med gulvvarme i lyse nuancer, meget stort badeværelse med lyse fliser og gulvvarme, bruseniche, badekar og et badeværelsesmøbel med vask og god skabsplads, stort soveværelse (14 m2) med skabsvæg og plads til dobbeltseng, 2 børneværelser på henholdsvis 12 m2 og 13 m2. Kæmpe stue med brændeovn, god plads til sofahjørne og et stort spisebord til mange gæster, luft til luft varmepumpe som supplement, velholdt køkken i hvid/bøg. Bryggers med oliefyr, håndvask og plads til vaskemaskine og tørretumbler. Der kan nemt etableres et ekstra værelse i den store stue. Massive fyrretræsgulve som let kan slibes og få et nyt udseende igen. Fra stuen er der udgang til en solrig fliseterrasse mod sydvest. Flisebelægning i indkørslen og på morgenterrassen. Der er en god solid muret garage på 32 m2 med el-port. Haven er let at holde med græsplæne, enkelte træer, buske og et lille fiskebassin.
RUMMELIG 1-PLANS VILLA MED STORE VÆRELSER, NEM HAVE OG EN MURET GARAGE…