Beskrivelse
Velbeliggende villa/fritidshus i 1. rk. og med panoramaudsigt over fjorden.
Åbent hus med tilmeldingskrav 3/8 – klik på billede –
Spændende villa/fritidsbolig med vandskuret facade med eternittag og hvide plast og træaluvinduer. Til huset hører 2 parkeringspladser samt hævet trætterrasse med flot udsigt til fjorden endvidere lukket have bagved udlagt i græs. Lille tilbygning med udhus.
Velbeliggende i 1. række til fjorden med panoramaudsigt over fjorden/Agger Tange fra stueplan med i særdeleshed fra stuen på 1. sal. Krik er beliggende mellem Vestervig og Agger og er kendt for dens ideelle betingelser for Kite og windsurfing samt havkajak og subsurfing. I Krik findes desuden en vinterbadeklub med sauna. Ca. 2 km. fra Vesterhavet i Agger, hvor du også finder købmand samt flere gode spisesteder. I Vestervig finder du ligeledes købmand, samt børnehave. og gode sportsfaciliteter m/fitnesscenter, kun 10 minutters kørsel til 18 hullers golfbane og stationsbyen Hurup med 5 dagligvarebutikker, gågade med specialbutikker samt svømmehal m/wellness.
Huset er indrettet med entre/fordelingsgang med klinkegulv og trappe til 1. sal. Pænt stort badeværelse med sort granitgulv m/gulvvarme, bruseniche. Mindre badeværelse m/granitgulv m/gulvvarme, bruseniche. Bagggang med vaskemaskine og udgang til terrasse, 2 rummelige soveværelser med dobbeltsenge samt stort værelse med 4 køjer alle med lyst pergogulv.
1. sal indrettet med køkken fra 2013 i åben løsning med stue med loft til kip, brændeovn fra 2003 og en fantastisk udsigt over fjorden – Krik Vig
Huset er udlejet via Dancenter årlig lejeindtægt 2021- 33.919 kr. – udlejningstilbud foreligger….