Beskrivelse
FAMILIEVENLIG VILLA MED PRIVAT HAVE I HYGGELIGT KVARTER
Drømmer I om en velholdt villa med gode kvadratmeter og en skøn, ugeneret have? Beliggende på en stille vej i et fredeligt villakvarter med naboer nær, og tæt på alle hverdagens fornødenheder? Så se nærmere her, for alt dette og lidt til, får I på hyggelige Kløvervænget 62!Dette er en bolig, der egner sig særligt godt til børnefamilien, som ønsker at skabe rammerne om en tryg og rolig hverdag. Villaen fra 1974 byder nemlig på hele 152 pæne kvadratmeter. Her får I fire værelser med skabsplads, en god fordelingsentré, et super praktisk bryggers med vaskefaciliteter, et gæstetoilet og et rummeligt badeværelse med både badekar og separat bruseniche. Hertil kommer familiens hjerterum, den store, lyse stue med udgang til hjemmets hjemmets flotte, velekviperede køkken, holdt i en lys og klassisk stil. Er I til åbne rum, er det desuden muligt at lave et køkkenalrum i forbindelse med stuen. Villaen er i gennemgående god og velpasset stand og kan flyttes ind i med det samme, men her er det også muligt at sætte sit eget præg på en bolig og give det en kærlig opdatering.Fra stuen er der tilmed udgang til den dejlige – og helt ugenerede – have, der byder på et hyggeligt, overdækket terrasseareal, der indbyder til mange gode stunder. Til huset hører også en carport og et skur, der kan bruges til alt fra opbevaring, værksted eller krearum.Boligen ligger i familievenlige Haslev, og I har derfor ikke langt til hverken flot natur eller græsgrønne vidder. Et ganske perfekt område for børnefamilien, da I er tæt på alt fra skoler, bymiljø og naturskønne landskaber. Både Bregentved og Gisseldfeld ligger med deres skovarealer indenfor gå- og cykelafstand. I bymidten finder I alt, I har brug for, da I fra jeres kommende hjem ikke har langt til hverken de lokale skoler, gode dagligvareforretninger eller muligheder for transport, der let bringer jer videre ud i verden. I 2023/2024 kommer der desuden nye togforbindelser, der endnu hurtigere tager jer mod Københavns by- og kulturliv. Haslev byder tilmed på et rigt og aktiv foreningsliv med forskellige sportsklubber. Hjertelig velkommen hjem….