Beskrivelse
Rækkehusvilla med sidste stikvej op mod natursti
Åbent hus med tilmeldingskrav 5/4 – klik på billede –
Velbeliggende og hyggelig rækkehusvilla i sidste række op mod natursti – dejlig ugenert baghave med træterrasse til de solrige aftener.
Supervelegnet til den enlig evt. med 1 eller 2 børn, det ældre ægtepar eller ny-starterne på boligmarkedet – villaen er absolut velegnet til mange typer købere og er klart et kig værd!!
Rækkevillaen har fået nyt tag i 2017 og er efterisoleret i 2017 samt derudover er alle vinduer udskiftet i 2017.
– 96 kvm. fra 1984 med carport/udhus samt overdækning på i alt 38 kvm – som fordeler sig på carport 18 kvm., udhus 15 kvm. samt 5 kvm. overdækning.
Dejlig rolig beliggenhed på den sidste stikvej op mod naturstien. Nem overkommelig grund på 365 kvm. udlagt med stor anlagt terrasse foran med fint opsat hegn så man er ugenert. Fin lukket have bagtil udlagt i græsplæne og terrasse. I haven er der højbede og mulighed for at anlægge en lille køkkenhave, hvis ønsket. Haven er uforstyrret, med udgang til den lille skov bagved- lige op til Hjertestien.
Rækkevillaen er indrettet med hele 3 soverum, som udgør 2 børneværelser med fast skab samt soveværelse m. parketgulv, og med fast skabsvæg. Dejlig stue med vinduesparti fra 2008 og lagt med laminatgulv. Terrassedør til den skønne store terrasse der er sydvendt og ugenerte med opsat stakit. Mellemgang med indgang til flot badeværelse som er renoveret i 2008 med klinkegulv med varme, vandskurede vægge, bruseniche, væghængt toilet samt skabsarrangement og håndklædetørre. Hyggeligt spisekøkken med hjørnebænk – monteret med køleskab, komfur, opvaskemaskine samt emhætte. Bryggers med klinkegulv – bord med vask og plads til vaskemaskine og tørretumbler – fra bryggers er der direkte udgang til carporten, men også således man kan komme tørskoet fra carport og ind.
Fakta om ejendommen:
Vinduer og tag er skiftet i 2017. Alle vinduerne er udskiftet til plastikvinduer
Der er gangbro på loftet, således at der er adgang til hele loftet.
På loftet er der ca. 300 mm. isolering.
Området:
Nørre Snede – byen med kraft og hjerte, velfungerende lokalsamfund, skønt placeret på den midtjyske højderyg nær Rørbæk Sø, fyrreskove og kuperede terræner. Du kan komme tæt på naturen ad de mange stier i området. Hærvejen indbyder til længere ture, og Hjertestien omkring byen dækker motionister og livsnyderes behov. Geografisk ligger Nørre Snede perfekt i forhold til jobsøgning til dem, der kører et stykke til arbejde. Der er gode pendlermuligheder med maksimalt 45 kilometer til både Brande, Billund, Herning, Silkeborg, Horsens og Vejle. Fra byen er der også busafgange til hele Midtjylland. Der er gode indkøbsmuligheder i byen med to store dagligvarebutikker, og butikslivet trives – også med flere specialbutikker. I byen findes desuden lægehus, apotek, tandlægehus, fysioterapi og fodspecialister. En by i stadig udvikling.
Nørre Snede Skole er tosporet med elever fra 0.-9. klasse. I 2018 kunne Nørre Snede indvie en gennemrenoveret skole med en helt ny hovedbygning. Skolens multisal er åben for hele byen, og folkebiblioteket deler lokaler med skolebiblioteket. Derudover børnehave, med en fantastisk beliggenhed på en dejlig naturgrund….