Beskrivelse
Nybygget luksussommerhus tæt på Vesterhavet
Med blot 250 meter til det brusende Vesterhav og kilometervis af sandstrand, ligger dette nybyggede fritidshus.Fritidshuset er færdigbygget i 2021 og er bygget med omtanke og i de bedste materialer. De 129 m² er indrettet med en stor entré og fordeler-gang, hvorfra der er adgang til husets 4 værelser samt begge badeværelser – hvor det ene er udstyret med sauna og vaske/tørre område. Husets store og åbne køkken/alrum, med højt til loftet, er bygget i lyse og moderne materialer. Stue området indbyder til hygge og samvær, med brændeovn og udgang til en 40 m² stor terrasse som er delvist overdækket. Derudover er der terrasse rundt langs huset, hvor man finder et udendørs spabad, placeret ved siden af huset.Skal der spises ude eller handles ind, er der kun 700 meter til nærmeste restaurant og indkøb som har sæsonåben.Er man til oplevelser og udflugter, så kan man besøge fiskeribyen Thyborøn, hvor der bl.a. ligger Jyllands Akvariet, Kystcentret, Sneglehuset og Sea War Museum, som alle er værd at besøge.Lyder dette som noget for dig, så kontakt Nybolig Lemvig på 9782 1800 for at booke en fremvisning….