Knud Eels Vej 15, 7620 Lemvig

7620 knud eels vej 15 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Rummelig villa i attraktivt kvarter – Mulighed for at udnytte 1. sal

Kunstnerkvarteret er ét af de allermest populære områder i Lemvig, så hvis I drømmer om at sætte jeres eget præg på en pæn og rummelig etplansvilla, har vi et meget interessant emne til jer. Boligen tæller nemlig hele 174 m², og derudover får I skønne sidegevinster i form af en god udestue og endda en flot anlagt have. Huset er en uudnyttet 1. sal, med endnu flere kvadratmeter, der kan tages i brug.

Der er næppe mange af 70’ernes etplansvillaer, der kan præstere lige så god plads som denne ejendom. Huset har en tilbygning i form af en havestue fra 1983, men udtrykket på huset er stadig flot og sammenhængende på tværs af samtlige bygningsdele. Disse indbefatter også en integreret carport, som ligger praktisk og tilbyder direkte adgang til boligen.

Køkkenet fungerer fortrinligt, og her er udmærket plads til et spisebord. Jeres øvrige fællesrum tæller først og fremmest en fin opholdsstue lige midt i huset, og i åben forbindelse med denne spisestue er der yderligere en pejsestue, der i sig selv er et rigtig hyggeligt rum. Med to badeværelser er i godt rustet til morgentravlheden, og dertil kommer både et bryggers og et separat vaskerum.

Planløsningen er i forvejen fin, men hvis I ønsker at modernisere huset giver den nuværende indretning også muligheden for forholdvis nemme praktiske ændringer, hvis man ønsker at skrue op, eller ned for antallet af værelser, eller evt. skabe et større køkken alrum med optimal lysindfald fra begge sider. Opholdsrummene ligger i forvejen tæt op ad hinanden, og I kan med relativt få midler etablere det store køkken-alrum i åben forbindelse til stue.
Den nuværende fordeling af værelser gør det allerede nemt for teenagefamilien at lave en børne- og forældreafdeling.

I får kort sagt fine rammer, som jeres drømmebolig kan tage udgangspunkt i. Den store grund på 1.075 m² byder på et væld af udemiljøer – alle skønne og solrige. Bemærk også, at matriklen ligger højt, og at den lille niveauforskel til fortovskanten yder et lille, men mærkbart bidrag til den ugenerede fornemmelse. Det gælder for så vidt også den flotte, veletablerede beplantning, der er mangfoldig og derfor har rigeligt af frodige farver at byde på sæsonen igennem.

Området omkring Lemvig er kendt for sine bakkede dale, og skønne natur omkring fjorden, der strækker sig helt ind til det hyggelige miljø på Lemvig havn.

Vesterhavet og Klosterheden ligger indenfor en afstand af 10 kilometer, og hér er der rig mulighed for skønne og smukke naturoplevelser året rundt.

I centrum af byen finder du adskillige dagligvare- og detailbutikker i hyggelig gågade samt havnemiljøet, der især om sommeren summer af liv.

Havneområdet har været gennem en stor forandring gennem de sidste ti år, hvor den har forvandlet sig fra en travl industrihavn til smukt havnemiljø med restauranter, lystbådehavn, skaterbane, legepladser, havnebad og senest det nyopførte klimatorium.

Byen har mange foreninger med fritidstilbud til alle aldre der både foregår i lokale bygninger samt i byens kulturcenter – Der findes endvidere motionscentre, svømmehal, 2 padle-tennis haller, aktiv ro-, og sejlklub, biograf, smuk golfbane og meget mere.

Kort sagt – En rigtig smuk havneby der med sin størrelse kærer for det nære og trygge miljø

I skal selvfølgelig selv have muligheden for at tage bestik af huset, beliggenheden og den dejlige have. Kontakt derfor EDC Lemvig allerede i dag på telefon 96 63 40 00….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Knud Eels Vej 15, 7620 Lemvig1.450.000 kr.7.576 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.223 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 174 ㎡Grund: 1075 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1977

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x