Beskrivelse
Utrolig veldisponeret etplansvilla med moderne touch og en rød tråd hele vejen igennem
Klik HER for fuld skærm
Denne skønne etplansvilla byder blandet meget andet på en central beliggenhed, i et hyggeligt og trygt kvarter, hvor de lukkede, trafiksvage veje og de udbredte stisystemer fører rundt i området og skaber rammer, hvor I roligt kan sende børnene afsted i skole, uden at skulle bekymre jer for, at de skal krydse trafikerede veje. Her I desuden indenfor gåafstand af Nivåcentret, daginstitutioner, stationen og skøn natur, ligesom I fra adressen har nem og hurtig tilkørsel til motorvejen, med super forhold for pendleren. Villaen på Knudsvej 6 er gennemrenoveret og fremstår i dag indflytningsklar. Her er indrettet i et stilrent og strømlinet look, der er gennemgående i hele boligen, og som fremelsker lyset i alle rum. Rumfordelingen er særligt god og pladsen syner af mere i boligen, hvor både fællesarealer og muligheden for privatliv er prioriteret. Her bydes I velkommen indenfor via praktisk, kombineret entré og bryggers med god plads til sko og overtøj. Boligen rummer desuden tre gedigne og indretningsvenlige værelser, et lækkert og velholdt flisebadeværelse med brus samt et stort, lyst indbydende køkken-alrum, hvorfra der er udgang til en stor og yderst anvendelig udestue. Køkkenet er indrettet med god skabs og bordplads, hvide, grebsløse fronter og flotte kontraster i de velholdte hvidevarer og de pæne, mørke bordplader. Der er åbnet mellem køkkenet og stuen, hvor I får god plads til at indrettet jer med både langbord, med plads til de store middagsselskaber og stue med plads til at flyde til filmaftener og weekendhygge. Den store udestue fungerer som glidende overgang mellem inde og ude og giver desuden direkte adgang til en skøn og solrig terrasse.Grunden er anlagt med en god, lang indkørsel, der fører op til garagen og en skøn, aflukket baghave med store, smukke bede, gamle træer og en dejlig plæne med plads til leg og sjov….