Beskrivelse
Skøn ejerlejlighed med udsigt til vand og grønne arealer
Velkommen til Kobbelvej 2B! Med sin centrale beliggenhed og skønne vandudsigt er ejerlejligheden optimal for at danne rammen om jeres hverdag de næste mange år.
Boligen ligger op til mange hyggelige stunder i den vestvendte udestue og i den lukkede gård – og så er I kun få meters gang fra Dyrskuepladsen og Stege Voldanlæg, som er et smukt sted at gå en tur og nyde naturens gang.
I får egen indgang gennem den private gård, hvorfra man træder ind i den store klinkebelagte entré. Fra entréen er der direkte adgang til boligens værelsesafdeling med 2 gode værelser. I forbindelse hermed er husets toilet og badeværelse samt et viktualierum med gode opbevaringsmuligheder.
Boligens hjerte er den store stue med store vinduespartier, som vender mod vest, og som har udsigt over vandet. Herfra er desuden adgang til husets udestue, der også har vandudsigt og store vinduespartier mod vest. I stuen er der en flot jerntrappe op til boligens hems, som med fordel kan benyttes som et ekstra værelse eller opholdsrum. Fra hemsen er der direkte udgang til en lille tagterrasse med vandudsigt. Fra stuen er der også adgang til det lyse køkken. Endvidere er her et stort bryggers, hvor der er god mulighed for opbevaring og direkte udgang til baghaven.
Afslutningsvis skal beliggenheden fremhæves, da adressen her er nær alle hverdagens gøremål. Stege byder på mange gode butikker: specialforretninger, dagligvarebutikker, en hyggelig biograf og masser af gode spisesteder….