Beskrivelse
INDFLYTNINGSKLAR VILLA PÅ LUKKET VEJ
Pak flyttekasserne, og begynd at forberede jer på livet i historiske Helsingør. Familien vil elske at rykke ind i dette rolige område på en lukket vej, og nu er jeres kommende hjem ledigt. Selve boligen bringer et smil på jeres læber med det moderniserede udtryk og den tiltalende indretning. Det store opholdsmiljø kalder på jer, og hertil kan I glæde jer over tre værelser, et badeværelse, et gæstetoilet og et bryggers. I snydes selvfølgelig heller ikke for en skøn og solrig have.Træd ind og oplev, hvordan moderniseringen har skabt et indbydende hjem, som kan danne en perfekt ramme for jeres familieliv. I det hvide, minimalistiske køkken bliver livretterne til, og i den anden del af stuen kalder på filmhygge og popcorn, mens de to terrassedøre selvfølgelig inviterer jer udenfor på sommerdagene. Når øjenlågene bliver tunge, trækker I ned i soveafdelingen, hvor de mindste kan puttes ganske tæt på de voksne, så alle sover en god, tryg søvn. I soveværelset bemærkes den nydelige skabsvæg, og endelig er det i samme område, at I finder badeværelset med bruseniche, gæstetoilettet og bryggerset. Sidstnævnte har egen indgang, så efter morgenens løbetur kan træningstøjet smides direkte i maskinen.I haven sker der lidt i form af varieret beplantning og hyggelige kroge, hvilket sikrer jer et areal med en rigtig god portion stemning. Læn jer tilbage på terrassen og tag det hele ind, mens børnene sætter gang i fodboldtræningen på plænen. Bemærk også garagen med skur i forlængelse. Der er ingen trafikerede veje lige omkring jeres nye bopæl, så her får I altså glæde af et roligt og familievenligt område, der stadig er tæt på det hele. Tag på slentreture i skoven i weekenden, mens det også er til fods, børnene kan afleveres i daginstitution eller skole, når hverdagen igen kalder. Jernhesten er ideel til indkøb og sportsfaciliteter, mens bilen når motorvejen på under ti minutter. I skal selvfølgelig også udforske historiske og sjælfulde centrum, der ligger cirka tre kilometer fra adressen….