Beskrivelse
Velindrettet villa med bynær beliggenhed i Slagelse
På en rolig, lukket villavej i Slagelse inviteres I indenfor i denne dejlige villa med fjernvarme, der blot venter på at blive jeres nye hjem. Med en central placering nær hverdagens behov, en god balance mellem leve- og soverum samt en veldisponeret planløsning i halvandet plan er boligen særdeles fordelagtig for børnefamilien. Velkommen til Købmagergade 4.Ejendommen er opført i 1920, og I kan se frem til et indbydende og lyst hjem med et behageligt lysindfald og en luftig atmosfære i alle rum. Her venter jer 125 m2, der fordeler sig på tre værelser, et gæstetoilet, badeværelse, køkken og stue. Til huset hører der også fire disponible rum med mange anvendelsesmuligheder.I stueplan får I mange muligheder for at skabe lige præcis det hjem, I drømmer om. I det flotte, rummelige køkken kan I blandt andet indrette en spisekrog til hverdagens måltider, mens den ene halvdel af stuen kan indrettes med et langbord til større familiemiddage. Dertil kan I omdanne den anden ende af stuen til et hyggeligt, blødt sofahjørne, hvor hele familien kan samles. Stueetagen omfatter desuden et gæstetoilet med plads til vaskefaciliteter.Førstesalen er en regulær soveafdeling, hvor boligens tre værelser befinder sig. Alle værelser har en god størrelse og er yderst indretningsvenlige. Etagen fuldendes af et pænt badeværelse med bruseniche.Udenfor venter en lukket, privat have med en skøn, solrig terrasse, hvor I kan nyde sommeren ganske uforstyrret, mens børnene leger i haven.Beliggenheden giver jer nem adgang til midtbyens mange tilbud, ligesom I på under ti minutter kan cykle til både daginstitution, skole, indkøb og grønne områder. Pendleren kan tilmed glæde sig over den korte afstand til Slagelse Station samt motorvejsnettet….