Beskrivelse
Stor indflytningsklar lejlighed i Domus Axel i centrum af Fredericia
Nu udbydes denne flotte og indflytningsklare lejlighed med et samlet areal på hele 152 m2. Lejligheden er beliggende på 3 sal. i en renoveret ejendom, som er opført i 2009 med elevator, mulighed for leje af p-plads lige uden for døren, samt indkørsel fra Føtex Parkeringshus til et privat og aflukket område. Her er tale om en lejlighed midt i centrum, ved byens flotte gågader, som er helt ideelt, hvis man ønsker at bo centralt og med alle hverdagens faciliteter omkring sig. Selve lejligheden byder velkommen med en stor entré, hvorfra man kommer ind i den store opholdsstue, der er i åben forbindelse med alrum/spisestue. Der er udgang til en vestvendt altan, hvor der er vandkig. Køkkenet er med lyse elementer, og i en rigtig god størrelse med et godt lysindfald fra de store vinduespartier. Lejligheden rummer samtidig et meget stort soveværelse med god plads til at indrette sit walk-in-closet. Et ekstra værelse perfekt som kontor, hobbyrum eller gæsteværelse samt et stort badeværelse med en ekstra stor bruseniche. Her er der også plads til både vaskemaskine og tørretumbler. Til lejligheden hører et kælderrum på 5 m2, så der er plads til ekstra opbevaring. Der er mulighed for leje af en p-plads for kr. 650 pr. mdr. Hvis man ønsker at bo centralt i Fredericia, og ønsker at have let adgang til dagligt at kunne gå ud af hoveddøren og være ved byens caféer, restauranter og butikker, så er dette den helt perfekte lejlighed. Har lejligheden vakt interesse, så bestil en fremvisning på tlf. 88442070 og kom ud og oplev en unik lejlighed med fantastisk beliggenhed, altan, elevator og parkeringsmuligheder….