Beskrivelse
Velkommen til Købmandshaven – Hornslets nye bæredygtige bydel
På en bynær og meget attraktiv beliggenhed midt i Hornslet opføres 28 rækkehuse, som en del af det nye bæredygtige boligprojekt Købmandshaven. Her får du et 2 plans rækkehus i en usædvanlig høj kvalitet med opholdsarealer på begge sider af boligen samt en stor altan. Rækkehuset indeholder som standard 3 værelser – 4 værelser kan tilvælges samt køkken/alrum og stue i ét med udgang til træterrasse. Herudover badeværelse med brus, gæstetoilet med vaske faciliteter og et depotrum under trappen. Køkkenet er fra HTH med Siemens hvidevarer og en medfølgende kogevandhane. Byggeriet bliver DGNB Guld certificeret, hvilket betyder, at byggeriet overholder nogle af de højeste standarder inden for bæredygtigt byggeri. Eksempler er grønne tage med fokus på biodiversitet, FSC@ certificeret træ, effektiv radonsikring, langtidsholdbare byggematerialer, skærpede krav til stoffer og materialer. Øvrige eksempler på den høje kvalitet er bl.a. håndstrøgne mursten fra Petersen Tegl med et flot mønstermurværk, altan i sortlakeret varmgalvaniseret stål, stort ovenlysvindue med motoropluk og regnsensor, ventilationsanlæg, kontakter med USB-C oplader, egetræsgulv i plank, træ/alu vinduer, redskabsskur i superwood, klargjort til el bil og meget mere. Som beboer i Købmandshaven kan du nyde godt af flotte og brugbare fællesområder med bl.a. legeplads, fælles orangeri, bordtennis og petanquebane. Samtidigt er der plads til boldspil, bord-bænkesæt mv. Orangeriet er på 40 m2 og tænkt som et sted, hvor du møder dine naboer. Alt dette får du, samtidigt med at du bor midt i Hornslet med gåafstand til mange af byens faciliteter. Her skal fremhæves byens handelsgade, kulturhuset Kombi med biograf og naturligvis den lette adgang til offentlig transport med Letbanen. Via stisystemer forbindes Købmandshaven til det foranliggende, grønne område, hvor bækken løber. Via dette grønne åndehul midt i byen kan du fortsætte på gåben til Rosenholm Slot uden at skulle krydse trafikeret vej.; …