Beskrivelse
Velbeliggende rækkehus på 107 etagemeter på blind vej i Gentofte
Området:
Koglevej ligger som blind sidevej til Plantagevej i Gentofte. Her er kort afstand til indkøb, skoler og institutioner, for slet ikke at tale om grønne områder; Gentofte Renden og Gentofte Sø er få hundrede meter væk. Man er også i kort afstand for udfaldsvejene mod København og Helsingør.
Ejendommen:
Rækkehusbebyggelsen på Koglevej er tegnet af arkitekt Svend Fournais og opført i 1941. Svend Fournais har tegnet et hav af modernistiske rækkehuse og villaer i Gentofte. Rækkehusene her ligger fordelt på vejene: Koglevej, Fuglegårdsvænget og Plantagevej. De udmærker sig ved, at de er godt placeret for solen og alle har havestykker. Hertil kommer, at der er rytmiske gadefacader med hævede vinduespartier til stueplan, grundmurede gavle og synlige tagudhæng. Der er et rigeligt lysindfald fra de store vinduespartier i stuen, men også fra tagvinduer – og vinduer i underetagen. Dette hus ligger attraktivt og rækkehusbebyggelsen er populær blandt såvel unge mennesker, som skilsmissesinglen, som seniorer. Selvom beboelsesarealet ikke er stort, så er der 107 etagemeter, der på charmerende vis fordeler sig på tre forskudte etager. Der er en fantastisk god planløsning, hvor man i dette rækkehus har forholdsvis få trin ned til hoveddøren. Der er entré, der fungerer som fordelingsrum til viktualierum, mindre depot, vaskerum og fyrrum (fjernvarme). Der er i entréen en række flotte skabe og trin op til repos, hvor der er badeværelse med brus og dør til opholdsstue med højt til loftet og åbning til ældre, men velholdt køkken. Der er fra stuens store vinduesparti glasdør til terrasse og gårdhave med lille udhus. Der er en fin overdækning, der følger tagudhænget. Fra reposen er der trin op til øverste plan med endnu en repos med skab og fra reposen er der dør til to gode soveværelser mod øst. Der er plankegulve i soveværelserne og parketgulve i stuen….