Beskrivelse
Svendborg / Vestre bydel – 127 m2 velholdt villa
Velkommen her på Kogtvedvej.Her møder I en velholdt klassisk murermestervilla med rigtig mange spændende detaljer. Her har man den skønne kombination af at kunne anvende og nyde sundets mange maritime muligheder indenfor kort gå afstand , mens man samtidig har kort afstand til Svendborg Centrum og alle de dertilhørende kulturelle tilbud. Tæt på ligger også den populære badeanstalt, hvor man kan nyde de lune sommerdage, få en forfriskende dukkert, nyde udsigten præget af den evindelige maritime trafik bestående af lystsejlere, ø-færger, kajakroere og alt, hvad der er herimellem og så endda med det smukke Vindeby og Tåsinge som baggrund. Christinedalsskoven ligger lige overfor huset, og her har man en fornemmelse af, at man bor godt. Og netop dét er en væsentlig faktor, når man ser så fin en villa som denne.Til villaen hører en stor grund med plads til børnene eller en stor køkkenhave. Her er mange frugttræer og fra den overdækkede sydvestvendte terrasse kan man se hele herligheden med skoven som baggrund.Planløsningen indeholder i stueplan entré med adgang til stor lys vinkelstue med plankegulve og udgang til terrassen, spisestue og køkken med gulvvarme. 1. sal byder på soveværelse, 2 værelser og badeværelse. I kælderen er der bryggers, badeværelse, værksted, viktualierum og 2 disponible rum.Endvidere får I en stor muret garage med plads til både opbevaring og hobby samt et stort drivhus. Her opvarmes desuden med fjernvarme, nemt og billigt. Den idylliske Christinedalsskov med en rislende bæk, der pludrer hyggeligt på sin vej mod Svendborg Sund, ligger lige overfor villaen, ligesom gymnasium, handelsskole og Svendborg Vest station kan nås på gåben. Tag med på en fremvisning af Kogtvedvej 29 – en flot murermestervilla i rigtig god stand – det kan måske blive et afgørende vendepunkt i Jeres boligjagt….