Kolbækvænget 23, 8800 Viborg

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Charmerende, indflytningsklar og energioptimeret

Åbent hus med tilmeldingskrav 22/12 – klik på billede –

Særdeles charmerende villa, der med omhu og respekt for husets oprindelige stil er blevet moderniseret således at boligen står i indflytningsklar og energioptimeret stand.
Beliggenheden er den sydlige del af Viborg ude på Kolbækvænget. Med let adgang til et netværk af skovstier med mulighed for gode gå- eller løbeture samt mulighed for hundeluftning. Området her byder på fantastisk natur lige uden for døren og kun 5-10 min i bil for at komme ind til centrum.

Indretningen har sikret et optimalt lysindfald i huset og man bydes velkommen i en god entré med flot trappe til 1. sal samt et nyere og moderne badeværelse med en god bruseniche. Fra entréen træder du ind i det store køkken-alrum med flotte elementer fra HTH-køkken, og fra køkkenet er der adgang til et rigtig godt viktualierum. Køkken-alrummet og stuen er i åben forbindelse, hvilket giver en god rummelighed på stueplan. Herfra er der udgang til fin udestue og have.

1. salen er indrettet med repos/forstue, hvor sælger har en lille kontorplads, et badeværelse med god bruseniche. Herudover er der et stort soveværelse og et yderligere værelse.

Kælderen rummer fire disponible rum og to depotrum som giver god mulighed for opbevaring.
Der er i forbindelse med moderniseringen af boligen blevet lavet ny rørføring samt total opdatering af el.

Til ejendommen hører en skøn, lukket baghave med gode terrassemuligheder samt en rigtig god garage med et lille værksted/skur i forbindelse hermed.

Lad dig imponere af en ejendom hvor stand, beliggenhed og muligheder går op i en højere enhed – vi glæder os til at byde dig velkommen på Kolbækvænget 23….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Kolbækvænget 23 , 8800 Viborg1.895.000 kr.11.236 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.092 kr/mdrVillaEnergimærke: EStørrelse: 126 ㎡Grund: 1348 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1949