Beskrivelse
Mulighedsrig ejendom i Nørre Aaby
I hyggelige Nørre Aaby kan I nu blive en del af byens gode lokalsamfund med base her på Koldinghuse Syd 21. Her får I en flot planløsning på en stor grund, der byder på gode muligheder, mens I har hele byen indenfor gåafstand. Velkommen til! I træder indenfor i den lyse entré, hvor I kan hænge overtøjet, før I bevæger jer videre ind i hjemmet. Herfra har I indgang til 2 dejlige stuer, der fremstår perfekte at indrette som spisestue og opholdsstue. Her får I lys indretning med godt lysindfald fra rummenes vinduer, og I kommer helt sikkert til at tilbringe skønne timer her. Fra stuerne er der indgang til det rummelige køkken med flot indretning af de lyse køkkenelementer, der brydes med en flot mørk bordplade, der giver karakter til rummet. Her får I gode skabsløsninger samt flot bordplads, så I kan snildt være flere kokke om madlavningen. Fra køkkenet er der indgang til endnu en stue eller et værelse – alt efter, hvad I behøver i jeres hverdag. I stueplan er der ydermere stort badeværelse med brus, 2 disponible rum samt et anvendeligt bryggers, hvor vaskefaciliteterne kan få sin plads. På førstesalen har I 2 flotte værelser med gode indretningsmuligheder og charmerende synlige bjælker, der giver en god stemning til rummene. Jeres nye hjem er beliggende i udkanten af byen, men hverken langt fra skole, daginstitution eller indkøb – alt dette når I indenfor gå- og cykelafstand. Nørre Aaby har også et aktivt foreningsliv, hvor I helt sikkert vil finde interesser for jer alle, og skal I opleve kulturliv, herlige havnemiljø og gågade med shoppingmuligheder og hyggelige cafébesøg, når I Middelfart på kun 15 minutters kørsel. Book jeres fremvisning nu – så klarer vi resten.; Bryggers, Soveværelser(4), …