Kolisvej 3, 7673 Harboøre

Langerhuse, kolisvej 3 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Solidt og charmerende hus på stor dobbeltgrund ved Vesterhavet

Udsigt til klitterne og ganske kort gåafstand til selve Vesterhavet er kun de mest iøjnefaldende styrker, som denne ejendom i Langerhuse kan bryste sig af. Byggeriets charme og den store dobbeltgrund fortjener bestemt også at blive fremhævet, så søger I et spændende, anderledes fritidshus, kan villaen sagtens være sagen for jer.

Det er ingen smal sag at have modstået vestkystens barske naturkræfter i mere end hundrede år, men ejendommen fra 1909 har klaret skærene. De solide facader står værn mod vejret, og inden døre sørger to moderne varmepumper for et lunt, tørt indeklima. I får kort sagt et velfungerende hus, som uden problemer kan bruges hele året rundt. Og faktisk virker det ikke usandsynligt, at I må være forberedt på at blive så forelsket i omgivelserne, at I søger herud på alle tider af året. Ejendommen er nemlig ikke underlagt udlejningsaftale, så sæt bare kryds i kalenderen.

Inden døre er husets køkken og badeværelse begge renoveret, men der er frit slag, hvis I ønsker at ændre på rumforløb og antallet af værelser. Et integreret udhus føjer gode kvadratmeter og nyttig plads til helheden. I får dermed et enkelt, værelseslignende rum, mens det store bryggers også fungerer som indgangsparti.

Allerede i dag kan køkkenet indrettes med et lille spise- eller kaffebord, og I vil sagtens kunne gøre mere ud af den åbne forbindelse til spisestuen, der ligger i naturlig forlængelse heraf. Stue nummer to ligger i modsatte side af huset, og her flankeres opholdsrummet desuden af to værelser. Endelig afrundes planløsningen af det lyse badeværelse.

To matrikler får I, og med godt og vel 2.000 m² til rådighed, er der plads til de ekstra store armbevægelser. Lækroge får I rigeligt af, og da haven er mere eller mindre pasningsfri, vil plæneklipperen som regel forblive parkeret i skuret. Netop skuret har desuden en størrelse, der efterlader fin plads til paddleboards, bålbrænde og kuglegrill.

Langerhuse er ikke formelt en del af sommerhusbebyggelsen, men alligevel bliver sæsonen aldeles levende, når campisterne ruller ind på campingpladsen, og molefiskerne prøver lykken fra høfderne.

Området omkring Vrist og Vejlby Klit indbyder til udendørsaktiviteter året rundt uanset om det er lange gåture langs klitter eller strandbred eller man benytter sig af de mange aktiviteter i området. Endvidere er der ikke langt til dagligvare indkøb i nærmeste by, og muligheden for udflugtsture til enten Thyborøn, for at opleve en rigtig klassisk dansk fiskerby, eller til Lemvig og opleve Smilets By med masser af indkøbsmuligheder og detailhandel samt hyggelige havnemiljøer.

Sidste nye skud er kulturstedet “18b”, som hele året afholder både koncerter, foredrag, kreative værksteder mm.

Stranden i dette område er bred og børnevenlig og vedligeholdes af Kystdirektoratet med sandfodring efter behov. Vandkvaliteten er så god at den har Blå Flag status.

Vejlby og Vrist er to sommerhusområde, der ligger lige op ad hinanden. Hér er der både plads til at koble fra og nyde ferien i rolige omgivelser eller deltage i de mange aktiviteter i nærområdet. Lige uden for døren finder du den smukke og barske natur, der kendetegner vestkysten, og netop ved Vesterhavet møder du unikke naturoplevelser på alle tider af året. En cykeltur rundt i området med det bakkede og smukke landskab er bestemt en sommeroplevelse værd.

Aktiviteterne omfatter blandt andet Adventure Golf, fodboldgolf, ridning, windsurfing, Harboøre Fritidscenter og meget mere. I Harboøre Fritidscenter er der blandt andet mulighed for at give sig i kast med skydning, motionscenter, skaterbane mv. Så skal der ske noget i din ferie, er det her et rigtigt godt område. Der er flere gode indkøbsmuligheder i Harboøre.

Derudover kan man besøge Kystcentret i Thyborøn, sea-warmuseum, akvarium og meget mere, der gør dette område til et absolut skønt feriested med tilbud som både turister og lokale benytter meget.

Ikke langt herfra, går der færge til Agger.

Hvis man ønsker at komme omkring uden bilen, er det altid hyggeligt at tage enten bus eller det lokale og charmerende tog, VLTJ.

Kontakt EDC Lemvig på telefon 96 63 40 00, hvis I ønsker en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Kolisvej 3, 7673 Harboøre495.000 kr.4.156 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.332 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: FStørrelse: 110 ㎡Grund: 1694 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1909

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x