Beskrivelse
Flot moderniseret 1-plansvilla i attraktivt kvarter
For mange boligkøbere er drømmehuset et sted, hvor de kan flytte ind med det samme, og tilpasse huset til egne behov løbende.
På Konge-Åsen 50 får du netop dét, og derfor skal du ikke tøve for længe med at booke en fremvisning.
Huset er beliggende i attraktivt og børneligt kvarter, og haven er lukket godt af mod naboerne. Her er en praktisk carport fra 2007 til bilen samt et isoleret udhus, som kan benyttes til mange formål.
Grunden er på 1.350 m2 og selve huset rummer 145 gode boligkvadratmeter. Opvarmning foregår via el-varme og der er installeret solceller på taget.
Ejendommen indeholder: Flot renoveret bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler. Lyst og lækkert køkken fra 1998 med plads til lille spisebord og i åben forbindelse til spisestuen. Stor og meget lys stue med udgang til haven. Her har sælger bygget en flot karnap på, som skaber et flot lysindfald. Badeværelse fra 2007 med bruseniche. 2 gode børneværelser, entré, badeværelse med kar samt forældresoveværelse.
Alt i alt en flot moderniseret ejendom i et attraktivt kvarter….