Kongens Vænge 171, 3400 Hillerød

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Flot moderniseret villa med sjæl og personlighed – plads til stor familie

Hvis I drømmer om et hjem, der virkelig skiller sig ud fra mængden, er denne rummelige villa nær Store Dyrehave værd at kaste et ekstra blik på. På den 1.213 m2 store grund finder I en flot opdateret familievilla med masser af moderne komfort, og herudover får I en ombygget garage, der blandt andet fungerer som vaskerum, samt et charmerende stråtækt anneks med bindingsværksfacade og masser af anvendelsesmuligheder. Når man træder ud i haven, får man på det nærmeste oplevelsen af at være i en lille “landsby”, og det hele rammes smukt ind af grønne træer og frodig randbeplantning. Her er man så fjernt, som tænkes kan, fra en almindelig parcelhushave, og den store eller sammenbragte familie får masser af plads at udfolde sig på – ude såvel som inde.

Villaen er opført i 1966 og er af nuværende ejer blevet gennemgribende renoveret. Listen over forbedringer er lang, og der er benyttet gode kvalitetsmaterialer hele vejen igennem. Stemningen i boligen er lys og indbydende, og det store køkken-alrum med udgang til terrasse fungerer som naturligt omdrejningspunkt i hverdagen. Der er tre værelser i stueplan og et fjerde på førstesalen, hvor I også finder en rummelig opholdsstue med loft til kip og udgang til udsigtsaltan.

Beliggenheden er perfekt for familien med børn. I er tæt på skole, institution og indkøb, og der er få skridt til de mange gå- og løberuter i Store Dyrehaves. Endelig tager cykelturen til Hillerøds centrum kun lidt over ti minutter.

Velkommen til Kongens Vænge 171….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Kongens Vænge 171 , 3400 Hillerød4.995.000 kr.26.718 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.269 kr/mdrVillaEnergimærke: EStørrelse: 177 ㎡Grund: 1213 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1966Sidste tilstandrapport er fra: 2023-10-26 check den her