Beskrivelse
FANTASTISK LEJLIGHED CENTRALT I SLANGERUP
FANTASTISK LEJLIGHED MED HØJT TIL LOFTET
Når I fremover skal guide jeres gæster mod adressen, kan I fortælle dem, at de skal holde øje med det lille tårn, der troner på den gamle brugsforening her i Slangerups charmerende bymidte. I disse historiske rammer finder I nemlig jeres nye hjem, for oppe bag de fine kvistvinduer møder I den flotteste taglejlighed, hvis 72 m2 er smagfuldt sat i stand siden 2020. Her venter loft til kip, lækkert design og gode oplevelser på stribe!Lejligheden er beliggende på 1. sal i byens gamle brugsforening, og ejendommen kan dateres helt tilbage til 1905. I dag danner øverste etage ramme om nogle dejlige boliger, hvis ejere kan glæde sig over den lave ejendomsskat og de generelt lave udgifter.På vej mod hoveddøren kan I ikke undgå at få øje på den fælles gårdhave, hvor I inden længe kan nyde sommervejret, og herfra leder trappen jer også videre op til den hyggeligste tagterrasse, hvor I kan starte dagen med en morgenkaffe i solen eller nyde en stille aftenstund med et godt glas vin. I kommer altså ikke til at mangle indbydende uderum, når sommeren melder sin ankomst. Her er også rig mulighed for at være en del af det sociale liv og hilse på naboerne, men I kan lige så let trække jer tilbage til jeres egen lille oase i nr. 17P.Entréen tager godt imod jer og fungerer som startskuddet på et hjem fuld af charme; rummet er nemlig indrettet med både et hyggeligt staldvindue, der inviterer på udsigt til køkkenet og lader lyset strømme frit, og et charmerende plankegulv, der følger med jer videre rundt i hjemmet. I forbindelse med den gennemgribende renovering er der bl.a. lavet nyt køkken og bad, mens der i opholdsrummet er åbnet op til kip, lavet hems og installeret både spots og ovenlysvinduer. Det er altså et gennemført hjem med lækre detaljer, der møder jer.
Det store soveværelse byder på en masse god skabsplads, og plads er også et nøgleord på det flotte badeværelse, hvor de talrige kvadratmeter er indrettet med opbevaring, vaskefaciliteter og en stor bruseniche, der afskærmes ved en new yorker-væg. Herfra kan I bevæge jer ind i opholdsrummet, som er skabt til at imponere; de smukke, gamle bjælker er blotlagte og danner et fint mønster mellem rummet og loftet, som går hele vejen til kip. Fra hemsen, som byder på nogle skønne bonuskvadratmeter, har I frit udsyn over hele rummet, som giver jer et virkelig dejligt samlingspunkt med plads til hyggestunder og festlige aftener med vennerne.
BYLIV OG ATMOSFÆRE VENTER LIGE UDENFOR GADEDØREN
Den gamle brugsforening placerer sig naturligvis lige midt på Slangerups hovedgade, hvor folk i årtier har handlet deres varer og ladet sig friste af bagerens vindue, og alt det samme sker i dag, for I møder stadig et levende bybillede, hvor specialbutikkerne ligger på stribe, og hvor I blot skal træde ud ad gadedøren, før I støder på blomsterhandleren og byens bibliotek. I bor lige her, hvor det hele sker, og I kan sidde oppe i de trygge rammer af jeres herlige hjem og følge med i folks færden nede på gaden; I har fået første parket til diverse optog, festivaler og byfester, der lægger vejen forbi Kongensgade, og der er altså heller ikke langt fra tanke til handling, hvis I vil deltage i festlighederne.Den centrale adresse vil gøre gåafstand til et nøgleord i jeres hverdag, for I er som sagt omgivet af caféer og butikker, men I skal heller ikke lede længe efter sportshallen og stationen, hvorfra den offentlige transport forbinder jer med mange af områdets større byer – her har I altså nem adgang til alt, hvad I kan drømme om, også uden bil. Og selvom I bor helt bynært, kan I stadig nyde de rekreative omgivelser, for I bliver naboer til kirkegårdens grønne områder, som lægger op til en stille aftentur, og I kan også slå et smut forbi og hilse på ænderne ved gadekæret.Kort fortalt, boligjagten ender lige her – i historiske rammer på førstesalen i byens gamle brugsforening….