Beskrivelse
Rummelig og lys lejlighed i grøn oase
I et grønt og fredeligt område i Helsinge ligger denne 3-værelses ejerlejlighed på 83 m². Ejendommen er opført i 1971 og er omgivet af store, åbne fællesarealer med plads til leg, boldspil og udeliv – året rundt.Beliggenheden er central og samtidig tilbagetrukket. Indkøb, offentlig transport, skole og børnehave nås på få minutter, og naturen begynder næsten lige uden for døren. Valby Hegn og Høbjerg Hegn ligger i gåafstand og giver let adgang til skovture og frisk luft.Indenfor mødes man af en lys og venlig stemning. Lejligheden er gennemlyst med sol fra øst til vest, og både stue og soveværelse har udsigt over de grønne arealer samt glæde af eftermiddagssolen. Stuen opleves som et naturligt samlingspunkt – rolig, hyggelig og med plads til både hverdag og gæster.Altanen fungerer som en privat, grøn oase med blomster og krydderurter om sommeren, mens fællesarealerne tidligere har dannet ramme om leg og boldspil, da børnene var små.Køkkenet er istandsat med større bordplade, nye hvidevarer og genbrugte køkkenelementer i en charmerende retrostil. De håndlavede stentøjskakler bag vasken tilfører rummet en kreativ og kunstnerisk detalje. Badeværelset har fået nyt toilet i foråret 2025.Lejligheden er praktisk indrettet, ikke lydhør og opvarmes med fjernvarme – dog bidrager solen allerede fra det tidlige forår til en naturlig opvarmning. Der medfølger kælderrum, og der er privat parkering foran ejendommen.Et hjem, hvor lyset spiller hovedrollen. Og en beliggenhed, der bliver ved med at give.


