Beskrivelse
Hyggeligt mindre sommerhus med nem have i Hals
En hyggelig, overkommelig oase. Der er dejlig sommerhusstemning over Kongeparken 28. Fritidshuset på den overkommelige grund har ikke udlejende gæster i kalenderen, nej, den er klar til overtagelse, når I er. Velkommen til pausen i Hals.Cykel til strand og by fra et lukket vænge.Når pulsen skal ned, og roen skal sænke sig, begynder det med, at I triller ind på et lukket vænge. Men når I imidlertid skal ud under solen, så kan I med fordel benytte områdets glimrende cykelstier. I befinder jer roligt på landsiden, og skal I ned og dyppe jer, skal I blot lige over Strandvejen og tage den pærenemme cykeltur á fem minutter mod de høje klitter, marehalm og hvidt sand. Der er fantastiske morgendyk i vente, ligesom I kan gå på jagt efter rav, vættelys, forstenede søpindsvin, koraler og søliljestilke. Eller også kan I tage førnævnte cykelsti ned til Hals Havn og vælge tre kugler, før indkøbene skal i kurven. Alt sammen bare en halv time fra Aalborg.Med overkommelig have.På det rolige længe, hvor I kommer til at residere, venter jer en ejendom, der taler glimrende ind i den danske sommer. Her får I nemlig en nem og ganske overkommelig grund, så I mest af alt kan fokusere på hinanden, på bogen under solen og på leg i det fri. Ejendommen er udstyret med græsplæne, hvor der er god plads til vandpjaskeri og boldspil for de aktive. Tilhørende skur, udhus og carport. Og så leder en sydvendt terrasse ind i fritidshuset.Klassisk, lyst og velfungerende.Og nu til de indre arealer, hvor selskabet er i centrum: Køkken-alrummet får I nemlig helt åbent med et herligt lysindfald fra stuens vinkel. Det er således ingen sag at opdele ferierne og weekenderne ved middagsbordet, i sofaen og i miljøet, der tilbyder jer idéelle læserammer for skønlitteraturen med kig “ud i skoven”. Hertil finder I to regulære værelser med skabe, og det hele afsluttes af et hvidt og tidløst badeværelse med bruseniche og et godt vindue til udluftning….