Beskrivelse
Det er en næsten ny villa, som I kan flytte ind i her på Kongevænget 54. Den er opført i 2020 og fremstår særdeles lækker og meget velindrettet, samtidig med at beliggenheden er i et populært kvarter i Vejen nær åbne vidder og dejlig natur. Boligen har en perfekt planløsning med voksenafdeling og børneafdeling. I den førstnævnte er der soveværelse, skab, walk-in garderobe og integreret badeværelse med kar og eksklusive og meget smukke fliser. I børneafdelingen er der badeværelse og tre værelser, som alle har indbygningsskab. Fra værelsesafdelingen er der en meget lys gang med ovenlysvinduer ind til den rummelige opholdsafdeling med ikke mindre end 3,12 med til loftet. Stue og køkkenalrum ligger i åben forbindelse og med mulighed for at skyde vinduesvæggen til side, så den store overdækkede terrasse smelter sammen med det indendørs opholdsareal. Fra stuen er der også udgang til en vestvendt terrasse. Desuden byder boligen på et strømlinet bryggers og viktualierum. Alle de dejlige rum befinder sig i ét og samme overskuelige plan. Haven er nem og ligetil, så den kan bruges, som den fremstår, eller I kan supplere med legeredskaber og blomsterbede. Terrasserne er superskønne. Den ene er overdækket og vender mod sydøst. Den anden vender mod vest, så I typisk vil sidde her og nyde aftensolen. Der er også et overdækket areal ved hovedindgangen i forbindelse med den store carport og cykelparkeringen. I kommer til at bo i et nyt og attraktivt kvarter i den sydlige del af Vejen med skøn natur og åbent landskab tæt på og stadig tæt på alt det, man har brug for i hverdagen, da skole og pasningstilbud befinder sig i overkommelig afstand fra indkørslen, ligesom det er hurtigt at komme til centrum af Vejen. Det tager cirka et kvarter at cykle til togstationen, og der under tre kilometer til Vejen Idrætscenter, hvor hele familien kan spille håndbold, bordtennis og squash og gå til gymnastik, fitness og svømning….