Beskrivelse
Velholdt villa med dejlige rammer til familien.
Åbent hus med tilmeldingskrav 16/5 – klik på billede –
Centralt i Gram finder du her denne nydelige og velholdte rødstensvilla, som byder på nogle venlige og indbydende rammer. Herfra har du kort afstand til alle byens fornødenheder, såsom indkøbsmuligheder, skole og fritidsaktiviteter.
Villaen rummer 121 m² bolig, som er fordelt 1 ½ plan med en funktionel planløsning. I forbindelse med entréen, er der trappe til både 1. salen og den lille kælder. Herfra bevæger du dig ind i køkkenet med flot hvidt inventar, og i delvis åben forbindelse hermed har du stuen. Her er der god plads til både spisebords- og sofaarrangement, og stadig plads til at være sammen på. Videre ad fordelingsgangen er badeværelset med fint inventar, samt et stort bryggers med plads til både vaskemiljø og familiens overtøj. Når du bevæger dig op på 1. salen, mødes du af en repos der giver adgang til to værelser og et soveværelse. I kælderen, der er 6 m², har du et godt opbevaringsrum.
Haven er anlagt så den er nem at holde, men stadig med enkelte bede. Fra den sydvendte og ugenerede solterrasse kan sommeren nydes til fulde.
Her er en carport på 37 m², hvor der også er et værksted og skur til haveredskaberne.
Villaen er beliggende i Slotsbyen Gram med kort afstand til centrum. Gram er en hyggelig by der byder på forskellige muligheder, du kan bl.a. tage nogle dejlige gå- og løbeture i Gram Storskov eller Slotsparken. Derudover har byen sit eget slot, Gram Slot, hvor der afholdes forskellige aktiviteter og hvor den smukke natur kan nydes. Byen har sin egen skole, børnehave, fritidscenter og indkøbsmuligheder….