Kongevejen 10, 2791 Dragør

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Historisk byhus med privat parkeringsplads i den historisk vigtige søfartsby Dragør. Midt i den gamle by, hvor facaderne er præget af den særlige okkergule farve, som sømændene bragte med hjem fra den store udenlandske verden og som siden blev blandet i kalken i mange af landets fiskeribyer. Et særpræg, der i de seneste par hundrede år har kastet glans over flere havnebyer rundt om i riget. Lige ved torvet – det torv, man kun kan holde af, når man går igennem bymidten, enten for at spise på en af de skønne restauranter ved havnemolen, eller for at udforske byens luksuriøse udvalg af detailbutikker eller blot slentre en tur gennem vores kulturhistorie. Mod havnen, mod iskiosken med de allerbedste isvafler, mod Dragør Roklub eller Nordstranden. Den gamle by er gammel. Faktisk står mange af byens fundamenter på kampesten fra 1700-tallet, og byen har gennem tiden været en af de helt centrale søfartsbyer. En nøgleposition, der har udviklet byen, Den gamle by, til det fine landskab af kulturelle koder, der kan nydes i dag. Og dette hus er bestemt ingen undtagelse, om end det vel nok kan siges at være et af de yngre huse i Den gamle by. Oprindeligt opført i 1875 og siden gennemgribende renoveret og ført ind i moderne tid som en moderne og tidssvarende bolig med højeste grad af boligkomfort. Indretning: Entré til hall, hvorfra der på stueetagen er adgang til et stort, meget smagfuldt og velindrettet køkkenalrum en suite med opholdsstue. Fra køkkenet er der desuden adgang til et bagvedliggende bryggers og et stort disponibelt rum, der kan tænkes indrettet til adskillige formål. 1. salen er indrettet med tre skønne soveværelser og et stort badeværelse med brus. 2. salen er en loftetage, der er indrettet som et stort rum med loft til kip, taglys og ikke mindst en fuldkommen magisk udsigt ud over de smukkeste tage med røde, gamle teglsten, tagrygge og fine gårdhaver – og fra det rette punkt endda udsigt til havnen og Øresund. Den nuværende ejer har fået anlagt den fineste gårdhave, der med raffinesse tilpasser sig ejendommens fortællinger. Her er der indrettet forskellige haverum, terrasseområder, plantet slyngplanter, buske og staudebede – og ikke mindst en egen privat parkeringsplads. Det er som om, at stedet her har været forud for sin tid – eller også er det blot en fuldkommen understregning af restaureringens komplethed. Fuldkommen som reference til vores byhistorie og fuldkommen som reference til, hvordan rammerne kan skabes for den store familie eller et særdeles pladskrævende par….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Kongevejen 10 , 2791 Dragør12.000.000 kr.65.288 kr/㎡Ejer Udgifter: 5.517 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 170 ㎡Grund: 102 ㎡Antal værelser: 7Opført i: 1878