Beskrivelse
LYST FRITIDSHUS MED LUKKET HAVE. Tæt på Hou ligger et hyggeligt fritidshus med charmen i god behold, og det venter kun på at blive indtaget af jer. Både seniorer eller den lille familie kan drage nytte af de mange fordele, som Kongevejen 98 har at byde på. Slå jer ned midt i den danske idyl – og nyd den danske sommer i jeres eget fritidshus!OMRÅDET:Velkommen til fred, ro og ægte feriestemning i det attraktive sommerhusområde nær feriebyen, Hou, der året rundt summer af liv og glade dage. Her ligger jeres hus i de trygge rammer af en lukket vej med få skridt til skoven, og i cykelafstand til byen, som står til rådighed med både den lokale brugs og ishus på havnen; her kan I slå jer ned med en vaffelis og udsigt til Kattegat. I kan også pakke strandtasken og tilbringe dagene i vandkanten på den bedste badestrande, hvor vandet lægger op til både svømmeture og vandsport af enhver slags. Her kan børnene soppe i det varme vand mens de voksne kan slappe af i det bløde sand. Mulighed for lange gåture i den omkringliggende natur og langs stranden på Nordsøstien, der strækker sig fra Hals til Skagen – god tur.EJENDOMMEN:Velkommen til et sommerhus, som byder på nogle skønne udendørsfaciliteter, som I med garanti kommer til at sætte pris på, når I drager mod jeres hyggelige ferieoase. I får en anvendelig garage samt en overdækket terrasse, hvor I kan opholde jer og suge til af de naturskønne omgivelser. I får også et større kuperet græsareal med god plads til at boltre sig på, hvad end I tilhører den yngre eller ældre alderskategori – uanset hvad kan I slappe af i den lukkede have, på den skønne træterrasse. Som en ekstra bonus giver matriklen jer også et vildmarksbad, så I kan skrue op for selvforkælelsen og nyde de rolige dage væk fra en travl og hektisk hverdag.INDRETNING:Velkommen til et velholdt, lyst og hyggeligt sommerhus, her er der en god sommerhusstemning og plads til familien og gæster som kommer forbi. Sommerhuset er optimalt indrettet og byder på en lille entre med plads til overtøjet. Åbent stuemiljø, der er omkranset af store vinduer der lukker lyset ind hele dagen lang. I åben forbindelse med stuen er der et køkken-alrum, hvor måltiderne kan nydes omkring spisebordet og der er udgang og kik til de smukke udendørsarealer. Der er halvvæg til køkkenet, så køkkentjansen bliver ikke noget problem for aktiviteterne i stue/alrummet kan følges på tætteste hold. I får to funktionelle soveværelser, så I med fordel kan invitere familie eller andre gæster op på weekendtur. Sødt lille badeværelse, som trænger til en opdatering….