Beskrivelse
Villalejlighed med charme og privat have – på rolig vej ved Strandparken
Lejlighed, villa, rækkehus eller måske villalejlighed? Beslutningen kan være svær, men på Kongovej 10A er der stærke argumenter for at gå med villalejligheden. Boligen er en selvstændig enhed med egen indgang og masser af charme, der ikke mindst sætter scenen i det åbne køkken, alrummet og i stuen. Privat og sig selv er man også i det havestykke, der hører til villalejligheden, og så er det værd at tage adressens kvaliteter med i regnestykket. Her er der igen mange point til villalejligheden, der er beliggende på en rolig vej nær Amager Strandpark.Kongosvej er en af den slags veje, der er svær at stå for. Vejen er kantet af træer. Vejens fortov er brede og græsklædte. Ejendommene på vejen er en tilbagelænet blanding af villaer og lavt etagebyggeri. Det er mangfoldigt, grønt og med en stemning, der signalerer, at alle er velkomne her. Kvarteret er dækket godt op af daginstitutioner og flere skoler. Indkøb og cafébesøg klares lokalt på for eksempel Kastrupvej og Amagerbrogade. At cykle til strandparkens bølger tager fire-fem minutter, mens turen til City gøres på små 20 minutter.Villalejligheden holder til i en ejendom fra 1901 med et særegent formsprog præget af bløde kurver og stor originalitet. Ejendommen huser to boliger, der begge har status som ejerligheder. Haven er delt i to private stykker – ét til hver bolig. Ejendommen er forsynet med fjernvarme, der i kælderen passerer gennem et fjernvarmeanlæg af nyere dato (skiftet i 2020). Til lejligheden hører et rum i kælderen, der er velegnet til opbevaring. Fra ejendommens ankomstparti fører en udvendig trappe op til villalejligheden på første sal. På toppen af trappen er hoveddøren, som lukker op til regulært godt selskab i form af villalejlighedens charmerende atmosfære. Her er og dér træder ejendommens over 100 år lange historie frem med patineret og lettere skæv ynde. Ovenlysvinduer trækker lyset ind fra det høje, såvel i badeværelset som i det åbne rumforløb med køkken, alrum og stue. Generelt er der kig til store himmelflader, ligesom den smukke Simon Peters Kirke dukker op i synsfeltet. Man kommer nemt til at tro på, at vellykket arkitektur er velgørende for krop og sjæl. Planløsningen med tre værelser, heraf et gennemgangsværelse, er fleksibel. I en periode har rumdelingen givet to større værelser, men også tre selvstændige værelser er en mulighed.Med andre ord – mange gode grunde til at gå med villalejligheden på Kongovej 10A. Kontakt Estate for en fremvisning….