Beskrivelse
Pæn, velfungerende etplansvilla i bunden af lukket vænge
Åbent hus med tilmeldingskrav 21/7 – klik på billede –
Kerteminde tilhører den lille elite af danske byer, hvor der ganske enkelt ikke findes nogen dårlige adresser. Med dét sagt tillader vi os alligevel at slå et slag for Kongshøj Alle 105, hvor denne familievilla ligger godt og roligt i bunden af et lukket vænge. Her får I en både velholdt og velfungerende bolig, som gør det nemt at komme på plads.
Med sin flotte, hvide facade er villaen straks genkendelig, når I første gang kører ned ad alléen. Huset blev bygget i 1989, men tiden er naturligvis ikke stået stille siden. I 2001 gennemførte man en større ombygning, og I får således 152 m2 bolig. Alt fremstår i pæn stand, og der er mulighed for hurtig overtagelse og ligeledes hurtig indflytning.
Det betyder meget for indretningen, at villaen er et vinkelhus. Dermed kredser alle boligens øvrige afdelinger om det store opholdsområde, der består af køkken-alrum og to stuer i åbent rumforløb. Pladsen udnyttes godt, og det gennemstrømmende lysindfald er også svært at sige nej til. Derudover tæller boligen hele fem værelser, så skal I bruge plads til bonusbørn eller hjemmekontoret, er I godt klædt på. Endelig er der vådrummene, hvor I får et pænt, lyst klinkebadeværelse med både bruseniche og kar. Ved siden af finder I boligens bryggers, som har plads til vaskefaciliteter, og det er værd at hæfte sig ved rummets gode, regulære størrelse, hvis I på sigt skulle få behov for et ekstra badeværelse.
Skal man fremhæve den største gevinst ved at bo på et lukket vænge, er baghaven en stærk kandidat. Den skråner let, og I finder fine terrasser blandt frugttræerne og den øvrige, veletablerede beplantning. Ikke mindst er haven så ugeneret, at I må gøre brug af tekniske hjælpemidler for at opfange lyden af trafik. Omkring jer er nabolaget derimod sammenflettet af et fintmasket net af trygge stisystemer, som leder direkte til kvarterets legepladser og skønne, grønne områder. I har endda kun 300 meter til nærmeste skole og daginstitution, så de familievenlige stilkarakterer er i absolut top.
Kontakt os for en fremvisning….