Beskrivelse
Nyere familievilla fra 2021 med plads, lys og attraktiv beliggenhed
På Kongstedgårds Allé finder du denne moderne fuldmurede villa fra 2021. Huset er opført i flotte strøgne teglsten og byder på hele 295 m² bolig samt en rummelig garage på 55 m² med direkte adgang til bryggerset. Her får du en bolig, der er skabt til familien, der ønsker både god plads, funktionelle løsninger og kvalitet i materialerne.Boligens hjerte er det store køkken/alrum, hvor Svane-inventar og Miele hvidevarer skaber et lækkert og praktisk arbejdsrum. Midt i alrummet står pejsen, som fungerer som en naturlig rumdeler mellem alrum og stue – og samtidig giver hygge og varme til begge opholdsrum. Fra både alrum og stue er der udgang til terrasserne, hvoraf den ene er overdækket og kan forlænge sommeraftenerne.Forældreafdelingen er indrettet som en privat oase med soveværelse, stort walk-in closet og et flot badeværelse med både badekar, douchetoilet og bruseniche med to regnbrusere. I børneafdelingen finder du et praktisk multirum, eget badeværelse samt fire gode værelser, alle med faste skabe. Herudover byder huset på et ekstra gæstetoilet, et kontor, et rummeligt bryggers og en indbydende entré.Boligen er opført med fokus på lavt energiforbrug og høj komfort. Den er udstyret med solceller, luft-til-vand-varmepumpe og har energimærke A2020 – så driftsudgifterne holdes nede året rundt.Ejendommen ligger i et attraktivt og roligt kvarter med stisystemer, der forbinder området med både Askov og Vejen. Her får du trygge rammer, et godt naboskab og cykelafstand til skole, indkøb og fritidsaktiviteter – alt det, der gør hverdagen lettere for den moderne familie.


