Beskrivelse
Denne villa i grønne Klim byder på en rigtig god indretning, hvor hver en kvadratmeter udnyttes til fulde. Huset er opført i ét plan, og med fire værelser og to badeværelser er her selvsagt fine rammer for familielivet.Fra boligen er der hele tre udgange til havens to fliseterrasser, som vender optimalt mod henholdsvis syd og vest. Den dejlige have er herudover anlagt med en let holdt græsplæne, træer og små buske, og hele udemiljøet omkranses af tæt hæk. En del af haven grænser desuden op til markarealer, hvilket giver ekstra luft og privatliv under åben himmel.Ejendommen ligger på en lille, stille villavej, hvorfra cykelturen til områdets skovarealer og badestrand tager cirka 15 minutter. Fra adressen er der blot få hundrede meter til Thorup-Klim skole, hvis bygninger også huser vuggestue, børnehave og SFO. Byen har endvidere friskole og en lokal idrætshal, og i nærliggende Fjerritslev er der et bredt udvalg af supermarkeder.Villaen er fra 1976, og huset er opført i røde mursten med træbeklædte gavle og klassisk sadeltag. Med til ejendommen følger en 46 kvadratmeter stor, muret garage, som har tilhørende værksted.Inden døre fremstår boligen i original stil, så I vil sikkert vælge at opdatere huset for et mere moderne udtryk. Dog er planløsningen som nævnt virkelig funktionel med gode, reelle rum uden spildplads. Her er endvidere tænkt over fine opbevaringsmuligheder, for samtlige værelser er udstyrede med faste skabe.Tre af hjemmets værelser er placeret i boligens ene ende, hvor I tillige finder et badeværelse og et praktisk bryggers. Soveværelset er placeret i den modsatte ende, og dette har som et plus egen terrassedør ud til haven. Foruden en møblerbar fordelingsentré og endnu et badeværelse indeholder villaen et østvendt spisekøkken og en rummelig opholdsstue. Sidstnævnte har brede vinduespartier mod såvel syd som vest, og de to glasdøre leder direkte ud til de solbeskinnede terrasser….