Beskrivelse
FLOT OG SPÆNDENDE RÆKKEHUS MED DEJLIG HAVE
Kom med til Kornvænget 52, hvor I finder dette dejlige rækkehus, der byder på mange moderne og flotte detaljer. Boligen råder over 127 kvadratmeter med et stort køkkenalrum, stue og en vidunderlig udestue, som også har udgang til terrassen og den private have. Indgangen finder I fra den overdækkede terrasse, hvor hoveddøren åbner op til entréen. Her er der et indbygget skab, så I kan fralægge jer sko og overtøj, imens I også kan bevæge jer videre ind til bryggerset, der giver jer vaskemaskine, opbevaringsplads og fyr. Entréen har også adgang til alrummet og badeværelset, der er bygget med fliser og råder over toilet, håndvask og bruser. Når I kommer ud i alrummet bliver I mødt af et smukt og moderne, aflangt rum med et flot gulv og højt til loftet. Den rummelige indretning giver jer god plads at boltre jer på, så I både kan indrette jer med sofa og spisebord, imens den åbne forbindelse til køkkenet, gør det nemt at nyde tid sammen. I køkkenet får I moderne elementer med en mørk vask og bordplade, der skaber en flot kontrast til de hvide og minimalistiske moduler. Indretningen er vinklet, så pladsen er veludnyttet med masser af muligheder. Derudover har boligen også tre gode værelser og en stor udestue med trægulv og skydedør ud til terrassen og den friske luft. Ejendommen blev opført i 1979 med en facade, der er bygget i klassiske mursten, imens bygningen vinkler sig om en privat have. Her får I en rolig oase, der ligger ugeneret med masser af grøn beplantning, en græsplæne og en træterrasse, så I kan opholde jer med plads til havemøbler og grill. I kommer til at bo på en rolig og fredelig beliggenhed, hvor børnene trygt kan lege og færdes på den lukkede vej. Området er rigt på skole- og dagtilbud, ligesom I også er tæt på den hyggelige bykerne, der giver jer flere forskellige indkøbsmuligheder, spisesteder og Ølstykke Station, som både har S-tog og busafgange. Hvis I bevæger jer lidt længere væk, har byen også et hyggeligt bibliotek, svømmehal og golfbane, ligesom der også er mange grønne områder som Tennisskoven, hvor I kan nyde idylliske gåture under trækronerne….