Korslystvej 8, 8382 Hinnerup

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

EN SNORLIGE, NYERE OPFØRT VILLA MED SKØN MARKUDSIGT

Halløj for en sag, der nu er kommet til salg i rolige Korsholm ved Hinnerup. Her vil vi gerne præsentere jer for Korslystvej 8, hvor den lyse tilværelse både hører sig til inde såvel som ude, samt garagefaciliter du ikke oplever hver dag. Kom med til de flotteste rammer med udsigt til mark og skov. ~Det her er en ejendom, der står snorlige, moderne og enkelt frem i sin nordiske stramhed – lige som man kunne drømme om. Huset blev opført i 2017, og det efterlader jer samtidig med en have, der er vokset fint til: Den er så absolut til for at nyde (og ikke for at yde) med den nemme pleje, der skal til for at holde den lige så skarpskåren som de indre rammer. Herude vil vi først og fremmest fremhæve den sydvendte terrasse, den store græsplæne og den helt vidunderlige udsigt til mark og skov, som det bliver svært at slippe blikket fra. ~Med stor overtalelse kan vi nok alligevel – på trods af havens udsigt – få jer med indenfor, hvis I ender ud med at booke en fremvisning af de 160 boligkvadratmeter, som sagtens kunne ende med at blive jeres nye hjem. Det er nemlig det mest indbydende hjem, der åbenbarer sig allerede fra entréen, hvor lyset helt fra start får lov at spille en stor rolle. Bare vent; det kan godt blive vildere, for som I præsenteres for køkken-alrummet og stuen kan man næsten se lyspartiklerne danse, hvor lyset fosser indenfor fra de store vinduespartier, der for enden også strækker sig op mod kippen i det skrånende loft. Det milde, indbydende hjem kommer ydermere med fire gode værelser, hvor I kan se frem til jeres egen forældreafdeling indrettet med åbent walk-in og badeværelse med dobbeltbrus. Huset afsluttes af badeværelse nummer to og et godt bryggers med udgang til baghaven. Udover et lyst og rummeligt hus, byder boligen også på en nyopført dobbeltgarage fra 2021. Garagen er med gulvvarme og ekstra højt til loftet, og er oplagt til værksted eller gildesal. Fantastisk gode kvadratmeter, der er lige til at tage i brug. ~Udstykningen består af en blind vej, hvor ungerne trygt kan lege med nabobørn, ligesom I kan lære dem at cykle med kosteskaftet på bagagebæreren. Og så har vi selvfølgelig resten af byen, hvor Korsholm Skole og institution ligger lige om hjørnet. Det er en naturskøn beliggenhed, og markerne, som bliver én af jeres naboer, kan I let udskifte med en tur i Norring Vesterskov, der leder ned til Hinnerup by. Drømmer I om mere by? Frygt ej, boligdrømmen lever endnu, for det fredelige udgangspunkt kan I udskifte med Hinnerup kun få minutters kørsel væk, mens Aarhus summende storbyliv blot er 20 minutter væk. ~Hvad siger I så? Skal I med ud?…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Korslystvej 8 , 8382 Hinnerup3.995.000 kr.22.960 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.853 kr/mdrVillaEnergimærke: A2015Størrelse: 160 ㎡Grund: 835 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 2017